Ergoterapeuter til ambulant og hjemmetræning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemmet som udgangspunkt er ledestjernen på TRC – og her mangler vi måske dig?

Vi har tre faste stillinger til besættelse 1.3.24 eller snarest mulig tpå Trænings-og rehabiliteringscentret (TRC) i hjertet af Lyngby-Taarbæk kommune. De to stillinger er tilknyttet hjemmetræningsteamet og den tredje stilling er i ambulantregi.

Ergoterapeuternes opgaver dækker bredt over forskellige områder indenfor rehabilitering og genoptræning. Relationel koordinering mellem TRC, hjemmeplejen og kommunes øvrige samarbejdspartnere er et vigtigt fundament for løsningen af kerneopgaven.

Alle indsatserne bygger på en tilgang, som tager afsæt i den motiverende samtale, sundhedspædagogik og empowerment. Med udgangspunkt i OTIPM arbejder vi udpræget aktivitetsbaseret, således at motivation, ressourcer samt mål og plan tydeligt afspejles i borgernes forløb.
Vi er stolte over at være en terapeutgruppe på godt 65 terapeuter, hvor arbejdsintensiteten er krydret med engagerede kollegaer, ledere og samarbejdspartnere, med solid faglighed og trivsel, samt et godt socialt miljø. Vi høster stor anerkendelse af den ergoterapeutiske opgavevaretagelse internt i kommunen samt fra borgerne.
Vi er en arbejdsplads som prioriterer arbejdsmiljøet igennem sociale aktiviteter og griber hverdagen med en god portion humor.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er velfunderet i sin faglighed, har erfaring og interesse indenfor rehabilitering og tværfagligt samarbejde og gerne med et kendskab til en sundhedspædagogisk tilgang. For den ambulante stilling er interesse for både geriatri og ortopædkirurgi en forudsætning. I forhold til de to stillinger tilknyttet hjemmetræningen er det derudover vigtigt, at du ønsker at arbejde med hverdagsrehabiliterende samt eventuelt har neurologiske kompetencer. Derudover ser vi gerne at du er en teamspiller, der vil bidrage med inspiration til vores faglige kompetencer.

Vi tilbyder dig:

  • Faglig udvikling, sparring og supervision såvel mono- og tværfagligt
  • Nærværende terapeutfaglig ledelse
  • Indflydelse på eget arbejde omkring borgerforløb
  • En grundig introduktion og mentorordning med kollegial opfølgning
  • Et godt socialt fællesskab og trivsel som en stor del af hverdagen
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder for træning, Betina på tlf.: 29220378

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
I den ambulante stilling har ergoterapeuterne lørdagsvagter på de midlertidige døgnpladser ca. 7 gange årligt.

Samtaler forventes afholdt d. 5.2.24

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesforhold
32-37 timer

Tiltrædelse
1. marts 2024

Arbejdssted
Trænings- og rehabiliteringscentret, Lyngby Hovedgade 1A, 2800 Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Trænings- og rehabiliteringscentret, Lyngby Hovedgade, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973156

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet