Finansiel styring, økonomisk analyse og drift – noget for dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at arbejde med økonomi, og kunne du tænke dig at være den, der samler trådene til kommunens økonomiske overblik; balancen mellem udgifter og indtægter? Er du fagligt ambitiøs og trives du med selvstændige opgaver uden at ville undvære et stærkt kollegaskab? Ønsker du en central rolle, hvor du arbejder tæt på økonomichef, direktion og politikere? …Så har du måske lyst til at være vores nye kollega i Center for Økonomi og Indkøb i Lyngby-Taarbæk Kommune. Læs mere her:

Vi tilbyder en stilling, hvor du får ansvar for egne opgaver og mulighed for stor selvstændighed i en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Du bliver en del af finans- og anlægsteamet, hvor dit faglige omdrejningspunkt bliver kommunens likviditet, budgetgrundlag og refusioner. Hos os kan du udvikle og præge dine opgaver. Du får flekstid, så du kan afspadsere evt. overarbejde, og du kan selv i vidt omfang planlægge din dag. Du har mulighed for hjemmearbejde, og når vi er fysisk på arbejdspladsen i centrum af Lyngby, lægger vi vægt på – udover at løse vores opgaver med høj faglighed – at få et grin sammen i løbet af dagen. Sociale initiativer er velkomne; vi byder pt. på løbeklub og fredagsbar.

Hvem er vi?
Vi hedder Finans og Regnskab og er 19 stolte nørder, der trives i regneark og med struktur. Vi udgør den ene halvdel af kommunens centrale økonomifunktion, og det er os, der holder styr på kommunens penge; på kassebeholdning, budgetgrundlag, økonomisystem, regnskab, anlægsøkonomi, skatteindtægter, lån og restancer.
Vi er organiseret i en række mindre teams, hver med sin faglige specialisering. Vi mangler lige nu en økonomikonsulent/specialkonsulent til den finansielle styring. Vi har en uformel omgangstone og vores kultur er præget af fagligt engagement og samarbejdsånd internt og eksternt.

Hvem er du?
Vi leder efter en ny kollega, der ligesom os har en høj faglig stolthed og ønsker at arbejde for kommunens sunde økonomi. Du skal trives med data og regneark, kunne navigere sikkert i et økonomisystem, og have en analytisk og udviklingsorienteret tilgang til opgaverne. Samtidig skal du gerne være grundig og driftssikker. Noget kan du allerede, andet skal du lære. Hvis du kender en kommune, Opus Økonomi eller nogle af vores opgaver indefra, er det selvfølgelig et plus.
I bagagen har du en kandidatuddannelse som cand.polit, cand.oecon, cand.scient.pol., cand.soc. el.lign. – eller du har kommunal erfaring fra en lignende funktion. Det vigtigste er, at du hurtigt kan tilegne dig kompetencer i opgaverne og sikre en fremtidsrettet såvel som sikker drift, og at du kommer med gåpåmod, højt humør og hele dig.

Hvilke opgaver venter dig?

  • Samle overblikket over balancen i kommunens økonomi og likviditet
  • Dialog med vores økonomistyringskonsulenter om budgetgrundlag og regnskab
  • Sikre at vores budgetgrundlag er opdateret teknisk og med politiske beslutninger
  • Skrive politiske sager på det økonomiske område
  • Beregne og hjemhente statsrefusion
  • Analyser
Disse opgaver og endnu flere er i spil til den ledige stilling. Og hvis du bliver sulten efter nye opgaver, så kigger vi sammen i madskabet.

Send os din ansøgning!
-Og gør det gerne hurtigt og senest den 21. april 2024. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Du kan læse mere om os på www.ltk.dk. Du søger stillingen via stillingsopslaget på hjemmesiden.
Hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at ringe eller skrive til finans- og regnskabschef Mette Rosenbeck, meros@ltk.dk /tlf. 23 48 79 54 eller til økonomisk konsulent Betina Bengtsen, bbe@ltk.dk /tlf. 45 97 31 95.
Vi mødes den 23. april 2024 til en første samtale og til en evt. 2. samtale den 25. april med sigte på, at du kan starte i jobbet senest den 1. juni 2024.

Det praktiske
Stillingen er en fast stilling som økonomikonsulent (evt. specialkonsulent) på som udgangspunkt 37 timer pr. uge og med start snarest muligt. Vi aflønner efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle tillæg for kvalifikationer. Den fysiske placering er i centrum af Lyngby på Toftebæksvej 8, og med mulighed for hjemmearbejde. Til sommer flytter vi ind i nyrenoverede lokaler på Lyngby Rådhus, lige ved Lyngby station.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
3. juni 2024

Arbejdssted
Toftebæksvej 8

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Finans og Regnskab, Toftebæksvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018553

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet