Forskningsrådgiver og projektkoordinator - DTU Energi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Elsker du at dykke ned i komplekst stof og på den måde opbygge og udvide din egen viden og faglige specialisering?

Motiveres du af stor frihed til at tilrettelægge dit eget arbejde og ikke mindst af at være omgivet af dygtige og kompetente kolleger?

Trives du med at have en bred kontaktflade og samarbejde med forskningsledere, bevillingsgivere og andre interessenter?

Kan du drive ting fremad som koordinatoren, der både har overblikket og styr på detaljerne?

Så har vi det helt rigtige job til dig!

Ekstern forskningsfinansiering er et afgørende element i udviklingen af vores forskningsmuligheder, og på DTU Energi ønsker vi at styrke vores indsats på dette område. Samtidig er krav og kompleksitet i forskningsbevillingerne støt stigende. Til vores nyoprettede stilling søger vi derfor en kollega til at koordinere ansøgningsprocesser til både nationale og internationale bevillingsgivere. Du vil på sigt også blive inddraget i den efterfølgende koordinering af projekter, der er bevilget – med ejerskab for 1-2 større forskningsprojekter.

Forskningsrådgivning – udvikling af en stærk forskningsfaglig kvalitet og profil

  • Holde dig opdateret om relevante fonde, puljer, netværk m.m. med henblik på rådgivning af og videreformidling til instituttets forskere, herunder rådgive omkring vilkår og krav der gør sig gældende hos de forskellige bevillingsgivere.
  • Kvalitetssikre fondsansøgninger ved at vejlede om den gode projektbeskrivelse, tidsplan og opbygning, give feedback på læsbarhed og sammenhæng i ansøgningsteksten samt hjælpe med ikke-videnskabelige dele af ansøgningerne.
  • Samarbejde med instituttets forskere, bevillingsgivere og DTU’s centrale forskningsstøtteenhed samt have kontakt til DTU’s jurister og økonomicenter i forbindelse med kontrakter, samarbejdsaftaler og økonomistyring. 
  • Danne overblik over tilsagn og afslag på  ansøgninger samt være proaktiv i at uddanne forskerne i ”den gode ansøgningsproces”. 

Projektkoordinering – ansvar for styring og koordinering af forskningsprojekter

  • Planlægge og facilitere projektmøder i tæt samarbejde med forskningslederen – fra agenda og indkaldelser til referat og opfølgning.
  • Sikre effektiv kommunikation og samarbejde i projektet, så alle parter kender rammerne og overholder aftaler og krav om fx hjemmeside, publikationer og dataopbevaring, herunder data management planer. 
  • Opretholde et detaljeret overblik over projektets status, herunder deadlines og tidsplaner, for at sikre projektets effektive gennemførelse og målopfyldelse.
  • Bidrage til udarbejdelse af rapporter og anden projektrelateret dokumentation, herunder indsamle bidrag fra projektets partnere, samle og kvalitetssikre dokumenterne og sørge for at materiale afleveres til tiden.
  • Identificere muligheder og udfordringer i projektet med implementering af passende løsninger.

Din profil

  • En kandidatgrad, gerne inden for naturvidenskab. Erfaring med fondsansøgninger og forskningsprojekter fra erhvervet ph.d.-grad eller fra industrien er en fordel.
  • Lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem rådgivning, administration og koordinering i tæt samarbejde med den ansvarlige forsker. 
  • God til at skrive fondsansøgninger og videnskabelige rapporter samt til at koordinere store forskningsprojekter.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, og samtidig være en god teamplayer.
  • En struktureret tilgang som sikrer, at opgaverne løses til tiden og med den rette kvalitet.
  • En åben, imødekommende og samarbejdsorienteret personlighed.
  • Skarpe kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale.

Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af et dynamisk team af projektkoordinatorer, der i dag tæller tre erfarne medarbejdere. Alle indgår i Administrationen på DTU Energi, der i alt udgøres af 15 medarbejdere med forskellig baggrund og forskellige ansvarsområder.

Du vil få en arbejdsplads med ambitiøse målsætninger, hvor der er plads til egne idéer, og hvor omgangstonen er åben og uhøjtidelig med vægt på gode kollegiale relationer, samarbejde og videndeling. Vi tilbyder et udfordrende, udviklende og selvstændigt job i et internationalt førende universitetsmiljø med højt profilerede forskere. Arbejdet vil medføre en bred kontaktflade internt på DTU Energi, på DTU og eksternt. Rejsedage i begrænset omfang kan forventes.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 26. november 2023 . Åbn linket ”Ansøg nu”, hvor du udfylder ansøgningsformular samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Administrationen, Christina Stenderup Jensen, chrisj@dtu.dk  eller 9351 1094.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om DTU Energi – Institut for energikonvertering og -lagring
På DTU Energi arbejder vi med uddannelse, forskning og udvikling inden for funktionelle materialer og deres anvendelse til bæredygtige energiteknologier. Vi er fokuserede på teknologier og materialer til direkte konvertering af forskellige energiformer og efterfølgende lagring af dem – og på den vis arbejder vi direkte med løsninger på nogle af klodens største udfordringer inden for den grønne omstilling. Et eksempel er at gemme vindmøllestrøm ved at omdanne elektricitet til brint, der efterfølgende kan lagres på fast form. Vi er 220 medarbejdere på DTU Lyngby Campus. Læs mere om os på  www.energy.dtu.dk .

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934481

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet