BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for uddannelses- og forskningspolitik? Holder du af at arbejde struktureret, og er det naurligt for dig skabe overblik over tekst og data? Har du interesse for ledelsesprocesser – og styring? Finder du energi i at understøtte og arbejde tæt på topledelsen? Så er det lige dig, vi leder efter som barselsvikar i policykontor på Danmarks Teknisk Universitet (DTU).
Du bliver ansat i DTU’s policykontor, der har ansvaret for at betjene DTU’s bestyrelse og direktion på en række områder. Kontoret har desuden ansvaret for, at DTU har en god og konstruktiv dialog med politikere og ministerier.
Om policykontoret
Du bliver kollega til 9 dygtige og engagerede medarbejdere i DTU’s policykontor, der er en del af afdelingen for Policy og Relationer, der beskæftiger godt 20 medarbejdere. Kontorets primære ansvarsområder er betjening af DTU’s bestyrelse og betjening af DTU’s direktion i forbindelse med interne og eksterne møder, deltagelse i udvalg, konferencer m.v. Kontoret understøtter ledelsen med data til DTU’s ledelsesprocesser og med policy-notater om universitets-, forsknings- og uddannelsespolitik og universitetets bidrag til digital og bæredygtig forandring i samfundet.
Kontoret står for afholdelse af DTU’s uddannelses- og forskningspolitiske topmøde og DTU’s deltagelse i Folkemødet. I kontoret udarbejdes der løbende analyser af forskningspolitiske tiltag og den samfundsmæssige betydning af teknisk forskning. Endelig administreres udvalgte fonde i kontoret.
Fuldmægtig med interesse for forsknings- og uddannelsespolitik og ledelsesbetjening
For at trives i stillingen vil det være en fordel med erfaring eller mod på at arbejde med ledelsesbetjening, herunder bl.a. udarbejdelse af notater, præsentationer, indsamling og analyse af data mv. Det vil også være en fordel for jobbet, at du har interesse for og gerne erfaring med uddannelses- og forskningspolitik i et universitetsperspektiv og ikke mindst den betydning, som universiteterne har for samfundet.
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse og gerne relevant erfaring inden for ledelsesbetjening og policy- og analysearbejde, herunder arbejde med administrative processer.
Vi forventer, at du:
- Er stærk i skriftlig kommunikation, og at du kan formidle klart og forståeligt
- Er god til at holde styr på processer og deadlines, og at du er indstillet på at levere ledelsesbetjening af høj kvalitet
- Kan håndtere administrative processer selvstændigt og at du er god til samarbejde
- Har flair for håndtering og analyse af data
- Er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
- Er drevet af at skabe resultater og forfølge de udviklingsmuligheder der er i jobbet
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde, at du blive en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitution og en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du bliver en del af et dynamisk hold, hvor vi arbejder tæt sammen og hvor arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor. Du får stor indflydelse på dine opgaver og fleksible rammer for arbejdet, og du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. Vi tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling i jobbet.
Vi kan tilbyde, at du bl.a. vil have opgaver i relation til betjeningen af DTU’s direktion, udarbejdelse af DTU’s årsrapport, forberedelse af direktionens møder i regi af Danske Universiteter, samt administration af mindre fonde. Du vil endvidere komme til at bidrage til DTU’s ledelsesmæssige processer, samt div. ad hoc policy-opgaver bl.a. i forbindelse med politisk interessevaretagelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen og du ansættes som fuldmægtig.
Forventet tiltrædelsesdato er 1. maj 2024. Arbejdsstedet er DTU Lyngby.
Ansættelsen er for 1 år.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 12. marts 2024.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør John Sarborg Pedersen på 2367 3548 eller kontorchef Camilla Mørk på 2246 9201.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002994