Genopslag - Dansklærer til indskolingen på Heldagsskolen Fuglsanggård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Heldagsskolen Fuglsanggård søger struktureret og relations dygtig dansklærer til indskolingen.

Heldagsskolen Fuglsanggård er en kommunal specialskole, der fungerer som en del af et inkluderende skolevæsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, for elever med bl.a. sociale og emotionelle- samt opmærksomheds problematikker.

Brænder du for at give de yngste elever gode skolekompetencer og et nyt narrativ på deres skolegang, - og ønsker du et meningsfuldt job, hvor undervisning, læring og social udvikling går hånd i hånd? Kunne du tænke dig at arbejde i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og en differentieret hverdag med flere forskellige opgaver?

Så har vi drømmejobbet for dig...

Alle dine kollegaer er engagerede i deres fag og i hvordan man skaber læring, trivsel og udvikling for vores målgruppe.
Vi søger en lære, gerne med erfaring inden for det specialpædagogiske felt, der er fagligt godt forankret, humoristisk, initiativrig og som ønsker at være en del af et team, hvor vi
arbejder tæt sammen. Det er vigtigt at du arbejder med struktur som en del af et godt
læringsmiljø.

Eleverne på skolen har udfordringer med at begå sig i de almene læringsmiljøer. De har brug for kvalificerede undervisningsforløb, der giver dem lyst til læring og troen på at kunne
mestre skole. Undervisningsforløbene er ofte i små klasser, men kan også være individuelle. Vi arbejder med læring og specialpædagogiske aktiviteter i en overskuelig planlagt ramme og med et undervisningsmiljø med tæt voksenkontakt. Vi tror på at alle børn gør det bedste de kan, hvis de kan. Derfor er det de voksnes ansvar at hjælpe alle vores dejlige elever i god udvikling. Vi samarbejder tæt med PPR og ledelsen om at skabe gode rammer for hvert enkelt barn og i fællesskabet.

Vi søger en ny kollega der har erfaring eller interesse for specialundervisning i indskolingen.

Vi kan tilbyde

  • en spændende skole i et udviklingsorienteret skolevæsen
  • elever der stiller krav til alle sider af din person og hvor ikke to dage er ens
  • et tværfagligt team bestående af lærere og pædagoger, hvor struktur, tydelighed og humor vægtes højt
  • tilknytning til et team med bred erfaring.
  • dygtige og søde kollegaer på Heldagsskolen

Vi tror du søger stillingen, fordi du
  • kan lide at arbejde i teams på en lille skole hvor alle kender alle.
  • er en holdspiller der kan kommunikere og agere professionel
  • har et børnesyn der er resursepræget
  • er i stand til at skabe læringssituationer, som øger elevernes selvværd, selvindsigt, sociale færdigheder og faglige viden
  • er initiativrig og engageret, og ikke er bange for at tage fat og ”investere og involvere” dig selv i jobbet
  • har struktur, tydelighed og forudsigelighed som nøgleord i dit arbejde med børnene

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid og til besættelse den 1. april 2024.

Aflønning og ansættelse sker efter gældende regler.

Nærmere oplysninger
Ring til Viceskoleleder Anne Steensgaard, telefon 45 28 45 10 / 31 23 32 04 eller skoleleder Neel Bjerregaard, telefon 45 28 45 10 / 21 20 81 17, hvis du vil vide mere og evt. aftale et besøg.

Se eventuelt Heldagsskolen Fuglsanggårds hjemmeside

Frist
18. februar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. ferbuar 2024 kl. 15.00-19.00.

Ansættelsesforhold
37 timer

Tiltrædelse
1. april 2024

Arbejdssted
Heldagsskolen Fuglsanggård

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Heldagsskolen, Fuglsanggårds Allé, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet