BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at støtte børnene i at holde fast i deres naturlige nysgerrighed? Kan du arbejde struktureret, men også navigere i forandringer? Er du mødestabil og pligtopfyldende? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Vi har 1 ledig stilling som flyver i huset 8 timer om ugen med start 1. november 2023.
Blomsterhaven beliggende på Krakasvej 3 i Lyngby - er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt i 5 aldersopdelte grupper.
Vi har et dejligt hus, som indenfor de seneste 5-6 år løbende er blevet delvist renoveret og udbygget, og vores køkken står snart for tur. Vi har desuden for ca. 5 år siden fået et legepladskvalitetsløft, så vi har en helt fantastisk legeplads. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre skønne naturområder, hvilket giver en oplagt mulighed for at bruge naturen i det pædagogiske arbejde.
Vi har et sundt arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden, men hvor vi også udfordrer hinandens faglighed.
Vi arbejder for en kultur, hvor alle personaler møder børnene med en anerkendende tilgang og det samme pædagogfaglige afsæt og, at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Blomsterhaven.
Tag din hobby med på arbejde og del ud af dine evner med børnene
Hvis du er passioneret omkring et særligt emne eller har en fed hobby, som du har lyst til at bringe ind i dit arbejdsliv, så tag dine kompetencer og særlige engagement med dig ind i læringsrummet med børnene og skab medrivende oplevelser. Det kan være alt fra sy-kundskab, musik, teater, bygge-kompetencer, sport eller noget helt sjette.
Blomsterhaven er en del af Områdeinstitutionen Stengård, som består af i alt 6 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.
Løn og ansættelsesvilkår
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
For flere uddybende oplysninger om stillingen står børnehusleder Maria Voss til rådighed på telefon 44 44 18 03.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 20. september 2023.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Krakasvej 3, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=85210
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908200