BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi leder efter dig, der er uddannet industritekniker/finmekaniker e. lign, og som brænder for at hjælpe studerende, forskere og startups fra DTU med at udvikle deres ideer og prototyper.
DTU Skylab er DTU’s hub for innovation & entreprenørskab, som i dag huser et pulserende miljø med aktiviteter såsom events, kurser og startupsupport. Hos DTU Skylab arbejder vi både med startups og nye tekniske løsninger, og samtidig er vi et læringsmiljø, hvor vi uddanner dygtige ingeniører med skabertrang og lyst til iværksætteri.
DTU Skylab er et levende hus på 5000m2 med undervisnings- og eventfaciliteter samt prototypeværksteder, laboratorier og en stor udviklingshal. Prototypeværksteder, laboratorier og den store udviklingshal er omdrejningspunktet for vores hands-on teknologisupport til studerende og startups.
DTU Skylab er koblingspunkt mellem studerende, forskere, startups og erhvervsliv i et tværfagligt økosystem for teknologi og forretning.
Dine opgaver i DTU Skylab
Du vil blive en del af Teknologi Sektionen, der inspirerer og udfordrer DTU Skylabs brugere i innovation, ide- og produktudvikling samt prototypefremstilling. Du vil primært varetage arbejdsopgaver i vores maskin-, træ- og svejseværksteder, hvor du sammen med kolleger skal hjælpe og vejlede studerende og startups i udvikling af prototyper, samt instruere brugere i betjening af maskiner/ værktøj - herunder f.eks. manuel drej/fræs, svejs, CNC-bearbejdning, elektronik, 3D print mm. Endvidere skal du hjælpe med indkøb af materialer og vedligeholdelse af faciliteter.
Hvad forventer vi af dig
- Du er udannet industritekniker, finmekaniker, e.lign., og har bl.a. erfaring med bearbejdning og svejsning i diverse metalmaterialer
- Du kan betjene manuelle spåntagende maskiner, men har også kendskab til CNC bearbejdning og CAD/CAM
- Du kan tegne og designe i 3D-programmer, herunder SolidWorks og Mastercam
- Du kender til elektronik, 3D printere og behersker IT
- Du kender sikkerhedsprocedurer og vægter sikkerhed i værkstedet højt
- Du er ikke bange for at tage fat på praktiske småopgaver ifm. den daglige drift
- Det forventes, at du også behersker engelsk, da mange brugere og kolleger er engelsktalende
Desuden vil det være en ekstra bonus, hvis du har haft kontakt med Startupmiljøer eller andre maker spaces.
Hvem er vi?
Vi er ca. 50 fuldtidsansatte fordelt på 3 sektioner, hvor du bliver en del af Teknologi Sektionen med 13 kolleger. På tværs af huset har vi en uformel og hjertelig kultur, og vi kan både grine, feste og være dybt ambitiøse. Vi er superglade for vores brugere, og elsker at fortælle de gode historier om de fantastiske projekter, som foregår i huset. Og det kan være alt fra raketter, alger, højtalere, digitale services, studenterforeninger, hackathons med virksomheder til internationale topmøder.
Du vil blive en del af at hus i rivende udvikling, og du får en unik mulighed for at sætte dit præg på det.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for håndværkere og teknikere eller anden relevant overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning vil ske på basis af dine kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Startdato er 1. februar 2024. Du vil referere til sektionsleder Kristine Garde.
Arbejdssted er Lyngby Campus på DTU Skylab.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. november 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Det forventes at holde samtaler i uge 45-46.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Malone Jørgensen på +45 9351 1771.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926156