DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi søger en industriteknikerlærling til et af instituttets værksteder.
Jobbet
Værkstedet har både CNC styrede maskiner og et bredt udvalg af manuelle maskiner. Vi har et stærkt fagligt team på 15 medarbejdere, der kan bakke op om din uddannelse. Vi har derfor de bedste muligheder for at tilbyde dig en god læreplads.
Arbejdet vil være meget alsidigt, og der er sjældent to dage der er ens. Du kan således imødese at du får en meget bred faglig fundering ved endt læretid.
Vores forventninger til dig
- Gennemgået grundforløbet for Industrilærlinge
- Mødestabil og ansvarsbevidst
- Kan arbejde i store grupper såvel som selvstændigt
- Engageret og udadvendt med godt humør
Hvad tilbyder vi dig
- En god og alsidig uddannelse
- Mulighed for at tilpasse sig specialeretning
- Meget alsidige arbejdsopgaver
- Et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
- Mulighed for skoleophold i Jylland
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere. De første tre måneder af ansættelsesforholdet er prøvetid.
Tiltrædelse: 1. august 2026, eller snarest herefter, afhængigt af grundforløbet.
Arbejdstiden er 37 timer per uge (inkl. frokostpause).
Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. juni 2026
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte: afdelingsleder Kristian Riskær Povlsen på 9351 1437, e-mail: krisp@dtu.dk
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Gladsaxe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2bd9c6d9-05ab-4da1-b4bd-bf15ced0eaa3