Initiativrig studentermedhjælper med interesse for grøn forskning og automatisering - DTU Kemi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en studentermedhjælper til vores team!

Er du en engageret og ambitiøs studerende, der ønsker at få praktisk erfaring inden for forskningsadministration og data-automatisering? Så er dette job lige noget for dig!

Som studentermedhjælper vil du være en værdifuld ressource for INNO-CCUS ved at løse vigtige opgaver, som understøtter sekretariatet og direktørens arbejde. INNO-CCUS holder til på DTU kemi og er ét af regeringens missionsdrevne grønne partnerskaber, der skal accelerere den grønne omstilling gennem forskning og innovation. 

Du vil få mulighed for at anvende og udvikle dine færdigheder inden for forskningsadministration og automatiseringsværktøjer, samtidig med at du får en unik indsigt i den nyeste forskning i CO2 fangst, lagring og anvendelse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • Udvikle og vedligeholde automatiseringsværktøjer til indsamling af projektdata
  • Journalisering af dokumenter om udviklingen i vores 30 forskningsprojekter 
  • Hjælpe til ved vores store events og konference
  • Forskelligt forefaldende kontorarbejde.     

Vi forventer at du

  • Har interesse for automatiseringsværktøjer og dataindsamling
  • Har erfaring med MS Office, inkl. Excel
  • Er god til at sætte dig ind i nye digitale systemer
  • Er detaljeorienteret, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Er god til engelsk i både skrift og tale. Vores primære arbejdssprog er dansk, men da mange af vores projektdeltagere er ikke-dansktalende, har vi brug for, at du har gode engelskkundskaber.

Vi tilbyder dig
Et dynamisk, internationalt arbejdsmiljø, hvor faglighed er i højsædet, og hvor du får indsigt i og konkret erfaring med forvaltning af forskningsprojekter. Vi forventer, at opgaver og ansvar udvikler sig i takt med din erfaring, således at du får et stærkt afsæt til dit videre karriereforløb.

Om INNO-CCUS Sekretariat på DTU Kemi
I sekretariatet for INNO-CCUS arbejder vi med at fremme udviklingen i og opmærksomheden på CO2 fangst, lagring og anvendelse som en af de helt store klimaløsninger. Vi yder effektiv support til 30 forskningsprojekter indenfor området og kommunikerer målrettet med danske og udenlandske stakeholders.

Du bliver en del af vores lille og effektive team på 3 personer, hvor vi arbejder tæt sammen om sekretariatets mange opgaver. Vi har en uformel omgangstone internt, er glade for et godt grin og hjælper ofte hinanden på tværs af opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat)

Du forventes at arbejde otte timer om ugen, men der kan forekomme perioder med spidsbelastning. Arbejdstid aftales med din leder i overensstemmelse med din studieplan. Ansættelsesstart er 1. februar 2024 eller snarest derefter. Du vil referere til INNO-CCUS Partnership Director, Karina Marie Søgaard.

Ansøgning og kontakt:
Vi skal modtage din online ansøgning senest 10. december 2023 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter motiveret ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet.  

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler medio december.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Marie Søgaard, telefonnummer: 93 51 03 01

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Kemi er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, biofysisk, organisk og uorganisk kemi. Alle med en række faglige specialiseringer.

Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 180 medarbejdere.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945018

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet