Intern trælastsælger til Fog Lyngby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fogs trælastforretninger og byggecentre er stedet hvor kvalitet og service er i højsædet – både i forhold til kunder og medarbejdere. Vi søger lige nu en intern trælastsælger til vores professionelle kunder i Fog Lyngby.

Du skal arbejde med salg, ekspedition, rådgivning og udarbejdelse af tilbud til vores kunder som hovedsageligt er professionelle håndværkere. Ekspedition og rådgivning foregår både personligt, telefonisk og på mail. Du vil også få mulighed for at fungere som back-up for en af vores eksterne sælgere, når han er på kundebesøg.

Om dig

Du har et bredt kendskab til produkter indenfor både tømrer- og murerfaget. Du har et lyst sind og en positiv tilgang til kunder, kolleger og opgaver. Du er god til at skabe relationer, og du brænder for at yde kunderne den bedste service. Du fornemmer hurtigt kundernes behov, og du arbejder systematisk og struktureret i håndteringen af den enkelte sag. Vi har altid travlt i teamet, så du skal være flittig, være i stand til at have flere bolde i luften og til at bevare overblikket under pres – og du er ikke bange for at tage ansvar.

Du har godt kendskab til IT på brugerniveau. Du behersker engelsk på brugerniveau, da vi har mange typer kunder..

Vi tilbyder

Afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver i en virksomhed der indgår i en af branchens førende koncerner, og hvor vi lægger meget stor vægt på professionel rådgivning og god kundeservice. Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor godt samarbejde er vigtigt. Du får god mulighed for at videreudvikle dig og lære af nogle af branchens bedste kollegaer.

Du bliver en del af et stærkt team på tre sælgere, og du får kundeansvar med det samme. Din arbejdstid planlægges med teamet indenfor forretningens åbningstid. Der vil være tre lørdagsvagter på et år.

Du kommer til at sidde i og være en del af vores nye multifunktionshus og hovedsæde i Lyngby.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og favorable personaleforhold såsom firmasommerhus, favorabel personalekøbsordning, firmaarrangementer samt gode muligheder for videreudvikling og uddannelse.

Hvis ovenstående har din interesse, bedes du sende ansøgning via linket i dette opslag så hurtigt som muligt. Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Vil du høre mere om den ledige stilling, er du velkommen til at ringe til salgschef Morten Nielsen på telefon 28101627 eller salgschef Kasper Nielsen på telefon 21697409.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Se mere på vores ansøgersite: https://johannesfog.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=71cbe899)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Johannes Fog, Firskovvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966010

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet