BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke DTU’s internationale relationer?
Som international koordinator skal du understøtte og videreudvikle DTU’s strategiske samarbejde med internationale partnere. Du bliver ansvarlig for vores samarbejde med tre af vores allianceuniversiteter, Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST) i Sydkorea, Nanyang Technological University (NTU) i Singapore og University of Queensland (UQ). Herudover vil der være opgaver relateret til EuroTech Universities.
Fokus vil være på at styrke samarbejdet om fælles forsknings- og innovationsaktiviteter med bæredygtighed som det gennemgående tema.
Herudover vil dine opgaver, i tæt samarbejde med kollegaer, bestå af:
- ledelsesbetjening af DTU’s topledelse, bl.a. skriftlige oplæg, analyser og notater
- tilrettelæggelse af internationale delegationsbesøg på DTU og inddragelse af andre aktører i indsatsen (ambassader, virksomheder og organisationer)
- forberedelse af seminarer, møder og workshops i ind- og udland
- formidle DTU’s internationale aktiviteter, herunder opdatering af hjemmesider m.v.
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver ansat i Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation i teamet Internationale Partnerskaber, som er ét ud tre teams i kontoret Partnerskaber. Internationale Partnerskaber varetager den overordnede koordination og udvikling af DTU’s strategiske indsats på det internationale område ved at udvikle og pleje værdiskabende relationer til excellente universiteter og institutioner verden over.
Vi koordinerer og udvikler aktiviteter og støtter DTU’s ledelse og institutter i deres forsknings- og innovationssamarbejde med strategiske partnere. Ud over samarbejdet med NTU, KAIST, UQ og EuroTech Universities omhandler det bl.a. Nordic Five Tech, Cornell University, North Carolina State University, University of Nairobi og Tec de Monterrey. Kontoret har et tæt samarbejde med de øvrige kontorer i DTU’s administration og med DTU’s institutter og centre.
Den ideelle kandidat:
- er nyuddannet
- har lidt erfaring med internationalt samarbejde fra eksempelvis et studiejob på et universitet, ministerium eller interesseorganisation
- trives med at opbygge relationer – eksternt og internt på universitetet, fx via tilrettelæggelse af workshops med deltagelse af forskere, studerende og eksterne aktører
- har gode samarbejdsevner og kan tage ansvar for store såvel som små opgaver
- har gode fremmedsprogkundskaber og behersker engelsk som arbejdssprog
- har stærke skriftlige danskkundskaber
- har en lang videregående uddannelse med internationalt udsyn.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, uddannelse, innovation og entreprenørskab til gavn for det omgivende samfund. Du vil få et attraktivt, udviklende og alsidigt job med gode kollegaer, mulighed for at arbejde selvstændigt og for selv at præge din faglige udvikling. Dine øvrige ca. 20 kolleger i kontoret Partnerskaber arbejder med partnerskaber med universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer, nationalt og internationalt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Arbejdsstedet er DTU Campus i Lyngby, og der må påregnes en vis rejseaktivitet.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. oktober 2023
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Internationale Partnerskaber Ulla Høeberg Jørgensen på 2721 5955 eller specialkonsulent Louise Nolle på 9351 1203.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920249