Jobtilbud: Medarbejder til Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Akuttilbuddet er et tilbud til alle borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune med en akut psykisk krise. Akuttilbuddet har åbent alle ugens dage, 24 timer i døgnet og mennesker i krise kan kontakte os pr. telefon, mail, sms eller ved personlig henvendelse.

Akuttilbuddet hører under Voksenområdet i Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. Centret er netop i gang med en større omorganisering for at sikre, at borgerne får nemmere adgang til støtte, når de har behov for det og med større fokus på forebyggende indsatser.
I 2021 er der blevet etableret en samlet indgang, der skal sikre nem og tidlig adgang til støtte ved behov.
Vi har, i centret, også valgt at bruge inspiration fra Åben Dialog og invitere borgerne og deres netværk til netværksmøder.
Akuttilbuddet er en del af denne indgang, og medarbejderne er med til at udvikle alle de nye tiltag.

Vi søger en medarbejder, hurtigst muligt, på 37 timer, der skal arbejde i et mødeplansrul i tidsrummet 7.30 – 23.30 og med vagter hver tredje weekend i samme tidsrum.

Akuttilbuddet bygger på en forståelse af, at psykiske problemer har relation til oplevelser i livet. Indsatsen vil derfor søge at hjælpe borgeren til at se en mening i krisetegnene og finde de bagvedliggende problemer med henblik på at håndtere de situationer, der opstår og opnå større kontrol over eget liv.
I Akuttilbuddet vil indsatsen være kortvarig eller om nødvendigt have fokus på, hvordan borgeren hjælpes videre til et andet længerevarende tilbud.

Så hvis du:

  • har en relevant socialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • har erfaring med at arbejde med mennesker, der har psykiske, sociale og andre udfordringer
  • er indstillet på at hjælpe mennesker med at finde mening og sammenhænge mellem psykiske udfordringer og det levede liv
  • er indstillet på at hjælpe mennesker med at skabe et overblik over deres forskellige udfordringer og sammen arbejde på at løse dem
  • er god til at kombinere praktisk hjælp og omsorg med respekt, tillid og håb om udvikling
  • er nærværende og troværdig i kontakten med andre
  • er velafbalanceret og ansvarlig, fleksibel og rummelig
  • har gode samarbejdsevner.
Kan vi tilbyde dig:
  • at være en del af en personalegruppe, der arbejder i en organisation, hvor medarbejderne har stort ansvar og indflydelse
  • at arbejde med individuelle relationer, herunder arbejde med stemmehøring, mestringsstrategier, kriseplaner åben dialog m.m.
  • relevant undervisning og kompetenceudvikling

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og børneattest.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 13. september kl. 12.00. Samtaler afholdes ugen efter.

Oplysninger om Akuttilbuddet finder du på vores hjemmeside www.akuttilbuddet.dk . Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte, faglig koordinator, Birgitte Falck-Jensen (20135089)

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Akuttilbuddet, Slotsvænget, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105894

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet