Juridisk assistent til ejendoms- og byggeriopgaver hos DTU

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv i et dynamisk og velfungerende juridisk team, der kendetegnes af indflydelse, flexibilitet og frihed?

Vi søger en dig med interesse indenfor ejendomsområdet og byggeri til at hjælpe med administrative og juridiske opgaver hos vores juridiske team. 

Er du interesseret i ejendomsområdet og tænker du at byggeri er andet en mursten og mørtel? Vil du derudover gerne have et studieliv i sund balance mellem studie, arbejde og fritid, samtidig med at du kan møde på arbejde i et positivt og samarbejdsorienteret miljø med høj trivsel, arbejdsglæde og faglighed? I dette job kan du få hele pakken og mere til.

Der er fuld fart på vores opgaver inden for juridisk sagsbehandling af ejendomsområdet, nybyggeri, modernisering og renoveringer  på DTU, som har 12.000 studerende og 6.000 ansatte, udfoldet i faciliteter på tværs af en lang række lokationer i Danmark. Vores ca. 600.000 m² dækker over en meget varieret bygningsmasse, der rummer alt fra kontorer og auditorier til state-of-the-art laboratorier. Som internationalt anerkendt eliteuniversitet skal vi selvfølgelig sikre, at vores bygninger og faciliteter er tidssvarende.  Det er her du kommer på banen som vores sektions uundværlige juridiske assistent.

CAS Jura bistår ledelse og projektledere med juridisk rådgivning i alle forhold, der vedrører DTU’s ejendomme. Vi er en sektion i konstant udvikling, og vores opgaveportefølje er meget varieret. Vi består pt. af tre jurister og en ejendomsadministrator. Med din hjælp er du med til at sikre, at vi hele tiden er ’et juridisk skridt foran’, både fordi du er nysgerrig på hvad der befinder sig rundt om næste juridiske hjørne. Men også fordi du slet ikke kan lade være med at give en hånd med hvor du ser et behov.

Dine primære ansvarsområder 
Ud over at du skal bistå med en bred vifte af administrative og juridiske opgaver inden for fast ejendom, entreprise- og udbudsret, offentligret samt erhvervslejeret, vil de mest forekommende arbejdsopgaver være:

  • Indtastning af data vedr. entrepriseforsikringer og -garantier samt ejendomsskat og andre ejendomsoplysninger, der er vigtige for, at juristerne nemt og hurtigt kan supportere projektlederne
  • Udarbejdelse af udkast til juridiske notater om forskellige emner relateret til fast ejendom, udbuds- eller entrepriseret
  • Journalisering af dokumenter og oprydning i elektroniske sager
  • Mødebooking
  • Referatskrivning fra interne og eksterne møder 
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af CAS Juras intranetside og SharePoint sider
  • Korrekturlæsning og dokumentopsætning af CAS Juras standarddokumenter, fx udbudsdokumenter og entreprisekontrakter
  • Udarbejdelse af præsentationer og andet materiale til brug for intern undervisning i forskellige juridiske emner

Vi leder efter dig, som kan lide at have orden i penalhuset, arbejde struktureret og prioriteret, at være på forkant og derfor gerne selv opsøger de svar du mangler. Lige så vigtigt er det, at du er en god kollega med smittende godt humør, som har lyst til at dele viden og blive dygtigere i fællesskab med resten af os – som et hold. Derudover kan du nikke til:

  • Du f.eks. er studerende på jura eller erhvervsjura  
  • Du er fortrolig med office-pakken og meget gerne med SharePoint
  • Du er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaver
  • Du er detaljeorienteret – man kan stole på, at du udfylder data korrekt 
  • Du er ansvarsfuld og sørger for at følge op på opgaver, selvom de måske er blevet glemt af andre 
  • Du er serviceminded og gør opmærksom på, hvis du tror, du kan hjælpe med noget 
  • Du har styr på den juridiske metode og kan ”nørde” et emne, hvis der er brug for det
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt 
  • Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt på dansk og også meget gerne på engelsk

CAS Jura – din nye arbejdsplads , hvor du får tre jurister og en ejendomsadministrator samt en sektionsleder som dine nærmeste kolleger. Vi har fleksible rammer, som dækker over stor frihed til selv at planlægge under den paraply, vi kalder selvledelse. Et helt afgørende nøgleord hos os er tillid.  Vi stoler på hinanden, og vi har hinandens ryg og netop dét, tror vi er hemmeligheden bag vores tårnhøje trivsel og arbejdsglæde – der ikke kun omfatter vores egen sektion, men hele Campus Services organisation på ca. 200 medarbejdere. En organisation som leverer service, drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt varetager udbygning og renovering af hele DTU’s bygningsmasse. Læs mere på: www.dtu.dk og www.campusudvikling.dtu.dk. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. 

Ønsket tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt. Og vi forestiller os en ugentlig arbejdstid som udgangspunkt på 8-10 timer.

Du bliver ansat i sektionen CAS Jura med reference til Administrationschef Henrik Liebach. 

Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Lyngby. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. januar 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Henrik Liebach på hlie@dtu.dk  eller 9351 3535.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Campus Service
Med ca. 190 ansatte er Campus Service en af de største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendigt vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU-arealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(8-10 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6161325

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet