Brænder du for patientkontakt og en varieret hverdag?
Så er du måske vores nye kollega på klinikken på Lyngby Hovedgade.
Vi søger en uddannet klinikassistent (eller en ansøger med tilsvarende relevant sundhedsfaglig baggrund inden for tandlæge- eller tandteknikerfaget), som trives i et professionelt miljø med mange forskellige opgaver.
Du vil bl.a. komme til at arbejde med:
patientrådgivning og koordinering af behandlingsforløb
håndtering af kommunale ansøgninger
telefonpasning og reception
autoklavering og ISO-relaterede opgaver
ansvar for høj service og god patientoplevelse
øvrige klinik- og administrative opgaver
Har du erfaring eller interesse for intraoral scanning og patientbehandling, er det en fordel — ellers sørger vi for grundig oplæring.
Du bliver en del af et stærkt team i en landsdækkende kæde med gode muligheder for faglig udvikling, herunder kurser samt sundhedsforsikring.
Vi forventer, at du:
er uddannet klinikassistent eller har relevant sundhedsfaglig uddannelse inden for tandbranchen
er serviceminded, struktureret og ansvarsbevidst
trives både med patientkontakt og administrative opgaver
Stillingen kan være deltid eller fuldtid. Sammen finder vi en arbejdstid, der også fungerer godt i forhold til dit familieliv.
Ansøgning
Send venligst motiveret ansøgning og CV.
Du er også velkommen til at vedlægge et foto. Det anbefales, men er helt frivilligt.
👉 Skriv venligst “Jobnet Lyngby” i emnefeltet, når du sender din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
TANDPROTETIKEREN, LYNGBY ApS, Lyngby Hovedgade, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/743c41c3-e89f-4281-b6e6-b167bcf799b4