BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Danmarks Tekniske Universitet søger en konsulent, der kan udvikle og facilitere Danmarks første Tekniske Universitetshospital, som er et partnerskab på tværs af DTU, Rigshospitalet og de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.
Sundhedsvæsenet ser ind i en fremtid med flere og ældre patienter med behov for højspecialiseret behandling. Derfor er der behov for at samle de fagligheder, der er på DTU og hospitalerne. Så vi kan skabe rammerne for samarbejdet mellem ingeniører og sundhedsfagligt personale, hvor de kan mødes og skabe nye ideer og løsninger på hospitalsgangene.
Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH) er udviklet over det seneste år og lanceres officielt den 1. april. Visionen er at bringe DTU’s teknologiske kompetencer og faglighed i spil i sundhedsvæsnet ved at skabe nye løsninger til både diagnosticering og behandling af patienterne såvel som til hospitalsdriften. Samtidig skal sundhedsprofessionelle efteruddannes inden for innovation og teknologi.
Arbejdsområde og rolle:
Din rolle bliver at facilitere samarbejdet på tværs af DTU og hospitalerne på forsknings- og innovationsområdet bl.a. ved at arrangere workshops, der samler ingeniører og klinisk personale om at formulere forskningsprojekter. Du vil understøtte den faglige ledelse, bestyrelse og arrangere møder i et innovationsnetværk. Samarbejdet har på DTU et fagligt udgangspunkt på DTU Sundhedsteknologi, som du skal samarbejde tæt med. Samtidig skal du i arbejdet bidrage til, at indsatser går på tværs af alle relevante institutter på DTU, ligesom du skal sikre et godt samspil med en række af DTU’s stabsfunktioner som Kommunikation, Jura, IT, Økonomi og Forskerstøtte. Samarbejdet vil over tid også inkludere samarbejde med relevante virksomheder, som ligeledes vil indgå i stillingen.
Profilen for den succesfulde kandidat er:
- Du er handlekraftig og kan sikre, at ideer ikke kun forbliver ideer, men bliver omsat til praksis. Du kan samle trådene og sikre fremdrift
- Du kan sætte dig ind i hospitalernes tekniske behov og bringe dem i spil på universitetet
- Du har tidligere med succes faciliteret værdiskabende partnerskaber
- Du har erfaring med udvikling og planlægning af workshops og andre events
- Du er en netværker og kan begå dig blandt forskere på universiteterne og klinisk personale på sundhedsområdet
- Du kommer fra sundhedsområdet eller et universitet, hvor du har arbejdet med tværfaglige samarbejder
- Du har interesse for nye løsninger, teknologi og sundhedsområdet
Det kan du forvente af os/eller: Hvad tilbyder vi dig
- Mulighed for at sætte dit præg på udvikling af et højt prioriteret og nyt initiativ på DTU
- Et team med kolleger, der brænder for at bringe DTU tættere sammen med virksomheder og organisationer
- Et interessant og udfordrende job, hvor du vil få en bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- Et spændende og internationalt universitetsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling
Du kommer til at arbejde i én af universitetets koncernstabe: Afdelingen for Forskning, Rådgivning og Innovation - i Kontoret for Partnerskaber med godt 20 medarbejdere. Du vil indgå i et stærkt team med erfarne projektledere, hvor du vil få god sparring – og du vil få en bred kontaktflade til forskere og studerende – og hospitalsverdenen.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for Akademikere i staten (AC) efter kompetencer. Tiltrædelse 1. juni 2024.
Du refererer til teamleder i Kontoret for Partnerskaber, Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation.
Dit arbejdssted er DTU Lyngby Campus, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest mandag den 8. april 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Jobsamtaler forventes afholdt i uge 15 og 16.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Orebo Pyndt, jopyn@dtu.dk
, telefon 2256 7579.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, evt. handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013917