Koordinator til strategiske partnerskaber på DTU med fokus på erhvervssamarbejde

dato

DTU Partnerskaber søger en skarp og struktureret medarbejder, der kan hjælpe med at koordinere og administrere universitetets samarbejde med erhvervslivet. 

DTU har i 2021 lanceret programmet ”DTU Industrial Partnerships” med strategiske partnerskaber med større virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Andel Energi, AGC Biologics og Metro Service. Partnerskaberne går på tværs af kompetencer og fagområder og skal bidrage til at løse komplekse udfordringer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark – og skabe nye løsninger globalt. 

Som projektkoordinator vil du arbejde i én af universitetets koncernstabe: Afdelingen for Forskning, Rådgivning og Innovation - i Kontoret for Partnerskaber med godt 25 medarbejdere. Du vil indgå i et stærkt team for erhvervssamarbejde med erfarne projektledere, hvor du vil få god sparring – og du vil få en bred kontaktflade til forskere, studerende og virksomheder.

Arbejdsområde og rolle:
Din rolle bliver først og fremmest at understøtte DTU’s partnerskab med Novo Nordisk, hvor der er igangsat et stort ph.d.-program inden for innovativ produktion. Du vil konkret bistå projektlederteamet på tværs af Novo Nordisk og DTU Partnerskaber, DTU Construct og DTU Bioengineering i det daglige arbejde med at sikre fremdrift i programmet. Udover samarbejdet med Novo Nordisk vil du også bistå samarbejdet med andre Corporate Partner-virksomheder. Samtidig har DTU også samarbejde med virksomheder rundt om i Danmark, som du også skal bistå. Din konkrete rolle indebærer følgende:

  • Administrativ support til projektledelsen, herunder udarbejdelse af PowerPoints og skriftligt materiale, hjælp til analyser og evalueringer
  • Planlægning og udførelse af det praktiske omkring afholdelse af møder og workshops
  • Referent ved projektmøder, styregruppemøder og lignende
  • Administrativ support til ph.d.-studerende ansat i projektet
  • Vedligeholdelse af hjemmeside

Vi lægger vægt på, at 

  • du arbejder proaktivt, selvstændigt og struktureret og befinder dig godt i en bred vifte af administrative opgaver
  • du har erfaring fra samarbejde mellem universitet og virksomheder
  • er vant til at arbejde med administrative systemer, herunder Office-pakken
  • gerne erfaring med praktisk afholdelse af seminarer og workshops
  • behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale

Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet, så længe du kan se dig selv i ovenstående arbejdsopgaver. 

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du bliver en del af en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

Du bliver tilknyttet DTU’s Corporate Partnership med særlig fokus på Novo Nordisk.

Programmet om digital produktion i Novo Nordisk omfatter seks DTU-institutter, der dækker life science, data science og klassisk mekanisk/elektrisk ingeniørkundskaber, samt Novo Nordisk. Det internationale og interdisciplinære miljø på tværs af organisationerne betyder, at klar kommunikation og koordinering er afgørende for at få samarbejdet til at spille på tværs af de mange aktører. Du vil samtidig også bistå partnerskaber med andre virksomheder.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Akademikere i staten eller OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). 

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr.1. juli 2026. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. maj 2026 .  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jonas Orebo Pyndt (jopyn@dtu.dk ) Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation (AFRI) vedr. Corporate partskabet programmet. 

Læs mere om DTU’s Corporate Partnerskabs program https://industrial-partnerships.dtu.dk/en/dtu-corporate-partner .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ec063ac-fa96-4f5f-96c9-7a99a1bed40a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet