Kundeservicemedarbejder til Drømmefabrik.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GO DREAM har vi siden 2007 levet og åndet for oplevelser. Vi tænker i oplevelser, drømmer om oplevelser og lever dem ud. Vi har derfor gjort det til vores mission at samle et stort sortiment af meget forskellige oplevelser, som vi håber kan give vores kunder inspiration og mulighed for at tilføre lidt krydderi på tilværelsen. Vi arbejder i en verden fuld af adrenalin, smag, forkælelse, eventyr og sjov.

GO DREAM søger nu en stabil og positiv medarbejder til vores Kundeomsorg, der proaktivt kan tage ansvar for at hjælpe vores kunder. I Kundeomsorgen vil du blive en del af et ungt og dynamisk team, som stræber efter at yde ekstraordinær kundeservice.

Stillingen er fuld tid, og din arbejdstid vil ligge i hverdagene inden for vores åbningstid. Åbningstiderne er mandag til fredag: 8:00-16:00.

Arbejdsopgaverne er primært, men ikke begrænset til:

  • Besvare opkald: mange af vores kundehenvendelser foregår via telefonen. Det er derfor vigtigt, at du ikke er bange for at tage en dialog telefonisk og også formår at "smile" gennem telefonen.
  • Håndtere mails: udover telefoner har vi også en del kundekontakt på e-mail, hvorfor vi også forventer, at du er i stand til at give en god service på skrift.

Om dig:

Du brænder for at yde formidabel service gennem telefon, e-mail og sociale medier. Da en del af arbejdet foregår på skrift, forventer vi, at du begår dig flydende på dansk både i tale og på skrift. Du kan hjælpe os med at opretholde vores høje serviceniveau, og du vil blive målt på en række performance-mål. Hos GO DREAM elsker vi at sætte mål for os selv og også måle os selv, så det skal du være motiveret for at deltage i.

Allervigtigst er det dog, at du finder en glæde i at hjælpe vores kunder med hvad end, de henvender sig med - og at du gør dette med et smil på læben.

For at være en succes i jobbet forventer vi, at du kan:

  • Besvare 30-50 telefonkald dagligt; afhængig af periode og travlhed.
  • Besvare 30-60 mails dagligt; afhængig af periode og travlhed.
  • Kan du tale svensk eller norsk, er det et plus, men ikke en nødvendighed.

Hvad tilbyder vi dig - GO DREAM som arbejdsplads

Vi er ca. 35 kollegaer i GO DREAM, og vores hyggelige kontor ligger i Sølvgade tæt ved Kgs. Have. Heraf arbejder de ca. 30 af os til dagligt, og så har vi også et team af kørende sælgere fordelt over Danmark. Som arbejdsgiver tilbyder vi, udover spændende udviklingsmuligheder; et dejligt arbejdsmiljø baseret på sammenhold og et aktivt socialt liv, fleksibilitet, en god stemning med masser af grin, forståelse for livet generelt, men vi tilbyder selvfølgelig også en attraktiv pakke med pension, frokostordning og en lang række goder, bl.a. sundheds- og ulykkesforsikring samt adgang til vores oplevelser. 

Her kan du læse Lauras oplevelse af at komme ind som ny i Kundeomsorgen:

"Mine nye kollegaer er virkelig hjælpsomme og vil rigtig gerne lære fra sig. Det er super rart at der altid er en klar til at hjælpe, når man står med en svær sag. Derudover har de også været super søde til at tage imod mig og være nysgerrige på at lære mig at kende, hvilket har været utroligt fedt at mærke."

Laura, Customer Care Assistant

Du vil selvfølgelig blive godt modtaget og få en grundig introduktion til både din nye rolle men også hele vores virksomhed, vores systemer, processer m.m. 

Ansøgning

Hvis du er interesseret i at arbejde på verdens bedste drømmefabrik, så send din motiverede ansøgning og dit CV via knappen "Ansøg dette job" så hurtigt som muligt. Vi vil også rigtig gerne modtage en video fra dig!

Vi forventer opstart i stillingen 1. august 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Teamleder for Kundeomsorgen, Emma Wallin, på tlf. 5060 6474 eller mail ew@godream.com


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0d4a8bfd)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GO DREAM Holding ApS, Sølvgade, 1307 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0d4a8bfd&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834921

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet