BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DTU Fødevareinstituttet søger en entusiastisk og engageret laborantpraktikant til Forskningsgruppen for Kemisk Fødevareanalyse.
Forskningsgruppen arbejder med analyse af en lang række forskellige uønskede og ønskede stoffer i fødevarer. Gruppen har et moderne og veludrustet laboratorium med forskellige typer af LC-MS, GC-MS og ICP-MS instrumenter.
Laboratoriet er akkrediteret i henhold til ISO17025 og dokumentation af analysekvaliteten er en vigtig del af arbejdet.
Forskningsgruppen består af ca. 35 medarbejdere og heraf er der 11 laboranter og 1 laborantstuderende.
Du vil komme til at arbejde i et spændende arbejdsmiljø med skiftende laboratorieopgaver inden for gruppens områder.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Udvikling og validering af analysemetoder.
- Planlægning og gennemførelse af laboratorieopgaver i gruppens forskningsprojekter i samarbejde med forskningsgruppens andre laboranter, forskere og kemikere. Laboratorieopgaverne omfatter prøveforbehandling, prøveoprensning og slutbestemmelse på moderne analyseudstyr.
- Drift og vedligeholdelse af laboratorie udstyr.
- Vejledning/undervisning af studerende, kollegaer og gæster i brug af udstyr og laboratorieprocesser.
- Medvirke til løsning af gruppens fælles opgaver.
Vores forventninger til dig:
Du forventer at bestå eller har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen.
Du har dit interessefelt inden for det kemiske analysearbejde.
Du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Vi forventer, at du er fleksibel og serviceorienteret, initiativrig, ansvarsbevidst og arbejder struktureret, samt at du er åben, omgængelig og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en grundig og alsidig virksomhedsuddannelse inden for kemisk analyse. Du vil komme til at arbejde i forskellige teams med mange spændende kollegaer, så du opnår et bredt kendskab til kemiske analyser. Du bliver en del af en velfungerende forskningsgruppe, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, service, det gode humør og et godt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat).
Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2024 til den 31. januar 2025.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. november 2023
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratorieingeniør Lisbeth Krüger Jensen på 9351 8923 eller en e-mail til lkje@food.dtu.dk
. Læs mere om forskningsgruppen her: Kemisk Fødevareanalyse
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler gennem rådgivning, innovation og undervisning bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed til gavn for samfundet. DTU Fødevareinstituttets vision er at gøre en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Instituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger. Instituttets opgaver bliver løftet i et unikt tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi, modellering og teknologi.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928774