Laboratorie IT-specialist - Afd. for IT Service (AIT)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega der skal indgå i vores team af specialister der servicerer et spændende og udfordrende forskningsmiljø i laboratorierne på DTU med IT løsninger. 

Du skal have godt indblik i arbejdet i forskningslaboratorier og solide IT kundskaber.

Jobbet
Du kommer til at indgå i et effektivt og velfungerende team på 20 IT-specialister, hvor vi arbejder målrettet og professionelt på at hjælpe forskningen på DTU med gode IT-løsninger. Vi lægger vægt på en struktureret, metodisk og samvittighedsfuld tilgang til opgaverne med en høj grad af forståelse for brugernes behov.

Vi arbejder med en bred vifte af forskellige IT teknologier og benytter os gerne af Open Source løsninger. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:

  • Deltage i design, opsætning og konfiguration af laboratorie løsninger  
  • Service og support af laboratorie opsætninger
  • Backup og synkronisering af laboratorie data (kendskab til Acronis og Syncback vil være en fordel)
  • Optimering af processer og arbejdsgange
  • Dialog og rådgivning omkring laboratorie-IT løsninger

Vores forventninger til dig
Vi forventer at du er uddannet som IT supporter eller tilsvarende og er specialist når det handler om laboratorie IT. Du har interesse og erfaring med de værktøjer vi benytter, og er nysgerrig efter at sætte dig ind i nye.

Vi forestiller os at du:

  • er metodisk og struktureret
  • er god til at tilegne dig ny kompleks viden
  • tager initiativ og er god til at samarbejde
  • er god til at lytte
  • er i stand til at agere professionelt og resultatorienteret
  • er god til at følge op
  • holder af at blive udfordret fagligt og menneskeligt
  • er en teamplayer

Erfaring med og kendskab til forskningsmiljøer forudsættes.

Hvad tilbyder vi dig
Vi giver dig mulighed for at blive en del af et team der arbejder med spændende it-løsninger for forskning og undervisning på et af Europas førende tekniske universiteter.

Vi har gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling, og lægger vægt på balance imellem arbejde og fritid.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den organisationsaftale Finansministeriet har indgået med Prosa/STAT for IT medarbejdere i staten eller overenskomst for akademikere i staten.

Dit arbejdssted vil primært blive DTU campus Lyngby, men kan også delvist eller periodevis blive DTU’s øvrige lokationer.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. januar 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Michael Rasmussen, Research IT, 4084 2047.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU og den centrale it-funktion Afdelingen for IT Service har mere end 190 medarbejdere der arbejder på flere geografiske lokationer. Sektionen for Research IT fokuserer på it-løsninger for forskningen i tæt samarbejde med DTU’s forskere. 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971806

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet