Lærer søges til specialundervisningsgruppe på Sorgenfriskolen for børn med særlige behov

Profilbillede
dato

Har du lyst til at være med til at udvide vores indskolingsmiljø for børn med særlige behov, og vil du gerne være med til at sætte dit præg på en relativ ny børneprofil på vores dejlige skole?

Afdeling S er et helhedsorienteret tilbud, for elever med diagnoser og problematikker indenfor autismespektret, med gennemgribende indlæringsvanskeligheder, og med særligt behov for vidtgående specialundervisning. Desuden er eleverne udfordret på deres sensoriske perception og udfordret på kommunikation, socialt samspil og adfærd.

Efter sommerferien er endnu en gruppe børn startet i Bh.klasse i afdeling S. Her mangler vi en lærer, der sammen med et stærkt team, vil fortsætte det det gode arbejde med at udvikle læring og trivsel for 5 nye skolestarter.
I de tre andre indskolingsklasser i afd. S er 5-6 børn, og dertil er tilknyttet 4-5 medarbejdere (lærere, pædagoger og medhjælper), som dækker både skole og SFO-tid.

Eleverne indgår i et TEACH inspireret læringsmiljø, der er kendetegnet ved tydelig, visualiseret struktur, mange gentagelser, tydelig guidning samt mulighed for ro og pauser, tilpasset den enkelte elev.
Totalkommunikation er et gennemgående fokusområde, og betyder, at vi er opmærksomme på alle brugbare kommunikationsformer, som er tilgængelige for den enkelte elev. Tegn Til Tale er et bærende kommunikationsredskab i dagligdagen, for de børn som har behov for dette.

Elevens selvhjulpenhed trænes med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin, kompetence og potentiale. Selvhjulpenhed er et bærende værdigrundlag for at kunne selv, at have værdi og kunne føle og mestre livsduelighed på sigt.
Sanseintegration er en vigtig forudsætning for udviklende leg og læring, og derfor er sansemotorik også et grundelement i vores praksis.

Vi træner og øver de primære sanser og reflekser, og derved styrkes centralnervesystemet, som er grundlæggende for kroppens og hjernens udvikling.

Der arbejdes i et tæt samarbejde med vores understøttende funktioner som fysioterapeut /ergoterapeut, logopæd og psykologer.

Vi søger efter dig som:

  • Er læreruddannet.
  • Trives fagligt i et udviklingsorienteret og specialpædagogisk tilbud.
  • Har kendskab og erfaring med undervisning af børn med vidtgående profiler, som autisme, ADHD og svære kommunikations vanskeligheder.
  • Har en tydelig og struktureret tilgang.
  • Har kendskab til eller lyst til at lære Tegn Til Tale.
  • Er motiveret for at indgå i et forpligtende samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Finder det spændende og naturligt at have et godt og udvidet samarbejde med forældre.

Vi tilbyder:
  • Skønne børn, og dygtige og engagerede kollegaer.
  • Mentor ordning.
  • Tæt sparring.
  • Løbende opkvalificering.
  • At være med til at udvikle og sætte dit præg på et nyere spor og profil på Sorgenfriskolen.

Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk kommunes specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med behov for vidtgående specialundervisning, normalt begavede børn med diagnoser indenfor ASF-området – og nu også en række for børn med en vidtgående autismeprofil.

På Sorgenfriskolen har vi stor fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og læring – både fagligt og socialt. Vi ser os selv som en veldrevet skole og SFO med glade elever, dygtige personaler og tilfredse forældre.

Skolen har 120 elever fordelt i 16 klasser.

Vi arbejder med nære og forudsigelige miljøer med tryg og tydelig pædagogik, hvor personalet som udgangspunkt samles i et team.

Vores børn profiterer af en tydelig pædagogik, så det skal være naturligt for dig at arbejde efter tydelige og meget struktureret rammer, men gerne med kreative tilgange til læring og didaktik.

Vi er et sted med plads til både traditioner og fornyelse, alvor og humor, og har til huse ved det dejlige grønne område omkring Sorgenfri slotspark og tæt på Sorgenfri station.

Sorgenfriskolen - et godt sted at være, et godt sted at lære.

Stillingen er fast og på fuld tid, med tiltrædelse seneset 1. november 2024. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere eller aftale et besøg, forud din ansøgning.

Løn efter gældende overenskomst. Det er aftalt med kreds 22 at en fuldtidsstilling tager udgangspunkt i 26 undervisningslektioner om ugen.

Vi har røgfri arbejdstid på Sorgenfriskolen.
Se mere om os på vores hjemmeside: www.sorgenfriskolen.ltk.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte Viceskoleleder Christian Seiler eller Skoleleder Axel Duckert eller afd. leder Bolette Bender på telefon 4528 4280

Ansøgning skal sendes via linket i signatur og der vil være mulighed løbende samtaler.

Ansøgningsfrist den 23. september kl. 12.00

Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. september

Bemærk at invitationer til samtaler sendes på mail.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110683

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet