BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med til at udvide vores indskolingsmiljø for børn med særlige behov, og vil du gerne være med til at sætte dit præg på en relativ ny børneprofil på vores dejlige skole?
S-sporet er et helhedsorienteret tilbud, for elever med diagnoser og problematikker indenfor autismespektret, med gennemgribende indlæringsvanskeligheder, og med særligt behov for vidtgående specialundervisning. Desuden er eleverne udfordret på deres sensoriske perception og udfordret på kommunikation, socialt samspil og adfærd.
Efter sommerferien skal endnu en gruppe børn starte i 0S, og det er her vi mangler en lærer, der sammen med et team, står klar til at tage imod nye skolestartere.
I de tre andre indskolingsklasser i afd. S er 5-6 børn, og dertil er tilknyttet 5-7 medarbejdere (lærere, pædagoger og medhjælper), som dækker både skole og SFO-tid.
Eleverne indgår i et TEACH inspireret læringsmiljø, der er kendetegnet ved tydelig, visualiseret struktur, mange gentagelser, tydelig guidning samt mulighed for ro og pauser, tilpasset den enkelte elev.
Totalkommunikation er et gennemgående fokusområde, og betyder, at vi er opmærksomme på alle brugbare kommunikationsformer, som er tilgængelige for den enkelte elev. Tegn Til Tale er et bærende kommunikationsredskab i dagligdagen, for de børn som har behov for dette.
Elevens selvhjulpenhed trænes med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin, kompetence og potentiale. Selvhjulpenhed er et bærende værdigrundlag for at kunne selv, at have værdi og kunne føle og mestre livsduelighed på sigt.
Sanseintegration er en vigtig forudsætning for udviklende leg og læring, og derfor er sansemotorik også et grundelement i vores praksis. Vi træner og øver de primære sanser og reflekser, og derved styrkes centralnervesystemet, som er grundlæggende for kroppens og hjernens udvikling.
Der arbejdes i et tæt samarbejde med vores understøttende funktioner som fysioterapeut /ergoterapeut, logopæd og psykologer.
Vi søger efter dig som:
- Er læreruddannet
- Trives fagligt i et udviklingsorienteret og specialpædagogisk tilbud.
- Har kendskab og erfaring med undervisning af børn med vidtgående profiler, som autisme, ADHD og svære kommunikations vanskeligheder.
- Har en tydelig og struktureret tilgang
- Har kendskab til eller lyst til at lære Tegn Til Tale
- Er motiveret for at indgå i et forpligtende samarbejde med forskellige faggrupper
- Finder det spændende og naturligt at have et godt og udvidet samarbejde med forældre
- Har lyst til at opstarte helt ny klasse, sammen med et helt nyt team
- Skønne børn, og dygtige og engagerede kollegaer
- Tæt sparring
- Løbende opkvalificering
- At være med til at udvikle og sætte dit præg på et nyere spor og profil på Sorgenfriskolen.
Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk kommunes specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med behov for vidtgående specialundervisning, normalt begavede børn med diagnoser indenfor ASF-området – og nu også en række for børn med en vidtgående autismeprofil.
På Sorgenfriskolen har vi stor fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og læring – både fagligt og socialt. Vi ser os selv som en veldrevet skole og SFO med glade elever, dygtige personaler og tilfredse forældre.
Skolen har 118 elever fordelt i 16 klasser.
Vi arbejder med nære og forudsigelige miljøer med tryg og tydelig pædagogik, hvor personalet som udgangspunkt samles i et team. Vores børn profiterer af en tydelig pædagogik, så det skal være naturligt for dig at arbejde efter tydelige og meget struktureret rammer, men gerne med kreative tilgange til læring og didaktik.
Vi er et sted med plads til både traditioner og fornyelse, alvor og humor, og har til huse ved det dejlige grønne område omkring Sorgenfri slotspark og tæt på Sorgenfri station.
Sorgenfriskolen - et godt sted at være, et godt sted at lære.
Stillingen er fast og på fuld tid, med tiltrædelse 1. august 2024. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere eller aftale et besøg, forud din ansøgning.
Løn efter gældende overenskomst. Det er aftalt med kreds 22 at en fuldtidsstilling tager udgangspunkt i 26 undervisningslektioner om ugen.
Vi har røgfri arbejdstid på Sorgenfriskolen.
Se mere om os på vores hjemmeside: www.sorgenfriskolen.ltk.dk
Har du spørgsmål kan du kontakte Afd. leder Bolette Bender Viceskoleleder eller Christian Seiler på telefon 4528 4280
Ansøgning skal sendes via linket i signatur og der vil være mulighed løbende samtaler.
Ansøgningsfrist den 4. juni kl. 10.00
Der afholdes ansættelsessamtaler den 7. juni
Bemærk at invitationer til samtaler sendes på mail.
Ansættelsesforhold
Fast stilling på fuld tid
Tiltrædelse
1. august 2024
Arbejdssted
Sorgenfriskolen. Kongevejen 55, 2800 Kgs. Lyngby
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053517