LÆSERBREV: "Af hjertet tak!"

Foto: Danmission Genbrug i Lyngby.
dato

I Danmission Genbrug i Lyngby har vi netop været samlet til vores årsmøde, hvor vi igen har kunnet fejre, hvor godt det går i vores genbrugsbutik på Ulrikkenborg Plads 10. Derfor vil vi gerne sende en særlig hilsen til vores lokalsamfund.

Tak til vores fantastiske kunder, der vælger at donere deres genbrugsguld til os og til dem, der vælger at støtte vores butikker ved at handle hos os. Det betyder mere, end I måske tror. Vi er taknemmelige for hver eneste donation, der kommer ind ad døren, hvad enten det er i form af tøj, sko, tilbehør og isenkram.

For hver taske, der bliver lagt i indkøbskurven, for hver kjole, der hænger rent og strøget på bøjlen, og for hvert glas, der skifter hænder over disken, giver vi håb til fattige og udsatte i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.

Overvejer du at blive en del af vores frivillige fællesskab, er du meget velkommen til at komme forbi vores butik til en kop kaffe og en snak eller ringe og lave en aftale på 45 93 50 93. Der er plads til alle talenter – store som små.

Vi glæder os til at tage imod jer i butikken næste gang, I kommer forbi.

På vegne af holdet af de frivillige fra Danmission Genbrug Lyngby

Kilde: Danmission Genbrug i Lyngby
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.