BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at videreudvikle og drive et område i vækst? Brænder du igennem og er god til at samarbejde på alle niveauer af en stor og kompleks organisation?
DTU Security søger en projektkoordinator i nyoprettet stilling.
Hvem er vi?
DTU Space, hvor centret Security DTU er placeret, er i dag ca. 220 medarbejdere, der alle er en del af Danmarks største rumforskningsinstitut og anerkendt international institution. Med udgangspunkt i rummet udvikler vi ny teknologi, forsker, uddanner ingeniør og ph-d.-kandidater samt leverer rådgivning, innovation og samarbejde nationalt og internationalt.
Centret er et relativt nyt tværdisciplinært sikkerheds- og forsvarsteknologisk forskningscenter. Centret er organisatorisk ramme og kontaktpunkt i forhold til DTU’s samarbejde med offentlige og private virksomheder inden for sikkerheds- og forsvarsområdet. Det gælder for eksempel overvågning i Arktis og kritiske infrastrukturer, miljøberedskab og cybersikkerhed. Centret tilbyder højteknologiske samarbejder, projekter og finansieringsansøgninger, rådgivning, uddannelse og kurser, studerende og ph.d.-projekter. Centret består i dag af centerleder og ph.d.-studerende, og kører flere samarbejdsaftaler og nye forskningsprojekter med myndigheder og erhverv.
Jobbet
Som projektkoordinator vil du være ansvarlig for koordination mellem centeret og deres samarbejdspartnere samt varetage alle administrative opgaver i centeret.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Tage del i planlægningen af centrets strategiske udvikling i samarbejde med centerleder
- Understøtte centrets unge og dynamiske forskningsgruppe
- Tilrettelægge møder og workshops
- Skrive og samle input til ansøgninger, samarbejdsaftaler og rapporter i samarbejde med centrets forskere, projektøkonomen og fællesadministrationen
- Overse økonomiske dispositioner for projekterne i samarbejde med projektleder og økonomimedarbejder
- Etablere, vedligeholde og videreudvikling af samarbejder med relevante aktører indenfor sikkerhedsteknologi, herunder nationale og internationale virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder
- Kommunikere ud til relevante interessenter, herunder på SOME
- Bistå med andre forefaldende opgaver i centret, f.eks. arrangerer rejser og forberedelse af møder
Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden med projektstyring og administration i universitetsverdenen, men ikke et krav.
Vi lægger stor vægt på, at du bidrager konstruktivt til et velfungerende samarbejde med dine kolleger og med resten af DTU Space, at dine samarbejdsevner og formidlingsevner er i top, og du selvstændigt kan bidrage til centrets virke og udvikling.
Du arbejder struktureret, selvstændigt, og du er løsningsorienteret og initiativrig. Du har gennemslagskraft, bevarer overblikket, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
Du kan både se helikopterperspektivet og dykke i sagens detaljer. Du har lyst til at give dig i kast med nye opgaver og arbejde med centerets strategiske målsætning. Du interesserer dig for din arbejdsplads og opsøger viden, så du kan arbejde med høj effektivitet og kvalitet.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Stillingen er fuldtid, 37 timer inkl. frokost. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer
Arbejdssted er DTU Space, Lyngby Campus
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. november 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder, Henning Heiselberg, 45253536. Læs mere om Security DTU på https://security.dtu.dk/
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933181