BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for arbejdet med børnehavebørn, natur og udeliv? Er du struktureret og god til at arbejde selvstændigt? Er du uddannet pædagog og drømmer du om et arbejde med mulighed for indflydelse og tid til forberedelse og fordybelse?
Så er det dig vi leder efter...
Vi har en ledig pædagogstilling i vores børnehaveafdeling, og du kommer til at arbejde på stue med en erfaren, imødekommende og faglig dygtig pædagog. Stillingen er på 30-37 timer alt efter ønske og ønskes besat 1. september.
Børnehuset Eremitagen rummer 92 børn fordelt med 56 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Vi bor i skønne omgivelser både ude og inde - tæt på Dyrehaven og tæt på offentlige transportmuligheder. Vi har 150 S hurtigbus lige til døren, så hvis du kommer fra København er du hos os på 20 minutter.
Børnene i vuggestuen er fordelt i tre aldersintegrerede grupper. I børnehaven er børnene ligeledes fordelt i tre aldersintegrerede grupper og en kompetencegruppe. I begge afdelinger har vi fokus på arbejdet i mindre grupper. Vi arbejder med struktur og en tydelig organisering. Dette betyder blandt andet, at alle pædagoger har tid til skriftligt arbejde en gang om ugen, og alle stuer afholder stuemøder hver anden uge.
Et uddrag fra vores pædagogiske tilsynsrapport
”Generelt er indtrykket at, der er et godt børnemiljø i Børnehuset Eremitagen med spændende og alsidige lege- og læringsmiljøer, og masser af børneliv. På tværs af børnehuset bærer den pædagogiske tilgang og praksis præg af en fælles kultur og et fælles pædagogisk børnesyn. Der er en tydelig struktur og organisering af hverdagens aktiviteter, hvor der arbejdes med forskellige tematikker samtidig med at der tages udgangspunkt i den enkelte børnegruppes behov og interesser. Der var en tydelig intention med indholdet i aktiviteter og lege. Rutinerne virker velkendte for børnene og personalet havde ved tilsynet en klar og tydelig rollefordeling, hvilket gav ro og overskud i situationen.”
I Børnehuset Eremitagen er vi, i et samarbejde med Københavns Universitet og Vends motorik- og naturskole certificeret som Friluftsinstitution, og vi bruger kompetencerne fra undervisningen både på vores skovture, men også til at få bragt naturen ind i huset.
Vi er optagede af arbejdet med den nye styrkede læreplan og vi arbejder reflekteret, fokuseret og eksperimenterende med elementer som ’den hele dags pædagogik’, evaluering, meningsfuld organisering og kollegial refleksion. Vi benytter systemisk analyse af læringsmiljøer (SAL) som pædagogisk metode.
Vi har børn og familier i fokus og et fagligt afsæt for det pædagogiske arbejde. Vi sætter pris på et godt forældresamarbejde og prioriterer det som et væsentligt element i hverdagen. Vi benytter bl.a. AULA som platform for kommunikation mellem os og hjemme.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er der en bred vifte af tværfaglige samarbejdspartnere som har en naturlig gang i huset. Vi prioriterer et godt overgangsarbejde – både mellem hjem/vuggestue, vuggestue/børnehave og børnehave/skole.
I Børnehuset Eremitagen arbejder vi ud fra et dobbelt læringssyn – det betyder, at vi har fokus på læring, udvikling og trivsel hos både voksne og børn. Du skal være villig til at sætte dig selv i spil sammen med gode kolleger, møde hverdags-pædagogikken med positiv nysgerrighed og have lyst til at afprøve, reflektere og blive klogere.
I år arbejder vi med projekt Rum og læring hvor vi sammen med Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt hvor vi har taget fat på det fysiske læringsmiljø ud fra en teoretisk og praksisnær vinkel. Sideløbende med det arbejder vi med leg igennem børnefællesskaber sammen med Alice Darville, to projekter som komplimenterer hinanden rigtig godt.
Vi vægter stabilitet og kontinuitet på lige fod med udvikling. Tilstedeværelse, aktiv deltagelse og anerkendelse er nøgleord i vores trivselsarbejde. Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø, og vi holder af en glad og humoristisk atmosfære, hvor alle hjælper hinanden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores hus.
Yderligere oplysninger og besøg
Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker en rundvisning inden du søger jobbet, er du velkommen til at ringe på telefon 45 28 57 00 og spørge efter leder Helle Kuhlmann.
Adressen er: Eremitageparken 331-333, 2800 Kgs. Lyngby, vores hjemmeside finder du her.
Ansøgningsfrist mandag d. 19. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Eremitagen, Eremitageparken, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091186