Ledig stilling: Lærer til dansk, DSA og støtteundervisning på Trongårdsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lærer til DSA, dansk og som støttelærer er det dig?

Er du faglig dygtig og relationsorienteret, og har du mod på nye udfordringer? Kunne du tænke dig at være en del af et kompetent, engageret og humørfyldt lærerteam på Trongårdsskolen, der ligger nord for København i grønne omgivelser og tæt på Dyre­haven, men alligevel med nem tilgang fra Helsingørmotorvejen og med gode parkeringsforhold?

Vi søger en dygtig og relationskompetent lærer til at undervise i dansk og DSA samt støttetimer på mellemtrinnet.
Du vil samtidig skulle varetage de opgaver, der hører med til at være klasselærer med fokus på den tætte forældrekontakt, det kontinuerlige trivselsarbejde i klassen samt det at have øje for børnene individuelt og for den samtidige understøttelse af fællesskabet.

På Trongårdsskolen møder vi eleverne nysgerrigt og respektfuldt, og vi forholder os undersøgende i forhold til barnets eller den unges intention og perspektiv. Vi er ambitiøse på elevernes vegne, og de skal opleve medbestemmelse i forhold til deres skolegang, opleve et fælles tilhørsforhold og mærke, at de er i progression i eget tempo i forhold til faglig og personlig udvikling.

Vi har hele tiden for øje, at eleverne skal have den mest trygge og lærerige skoledag, vi kan give dem. Derfor er du en tydelig lærer, der har fokus på klasse- og læringsledelse og gode relationer til og mellem såvel børn som forældre og kolleger. Du har lyst til at være en del af en faglig velfunderet og udviklingsorienteret skole, og er åben for sparring med såvel teamkolleger såvel som skolens understøttende funktioner.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder tillidsbaseret, og hvor vi tror på, at det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar, som vi prioriterer og arbejder målrettet med. Vi lægger stor vægt på tydelig og konstruktiv kommunikation med både forældre, ledelse, psykologer og kollegaer i samarbejdet om at skabe de bedste betingelser for både børn og voksne på skolen.

Vi tilbyder:

  • engagerede børn og forældre
  • dygtige, udviklingsorienterede, humørfyldte og engagerede kolleger
  • et godt og rigt socialt liv blandt medarbejderne
  • en ledelse, med åbne døre og et opmærksomt blik for dig
  • en skole med stor lyst til pædagogisk udvikling og plads til dine input
  • en skole med fokus på inklusion og de understøttende funktioner der er behov for i den forbindelse
Kan du se dig selv hos os, så send en ansøgning via https://www.ltk.dk/job-i-kommunen/ltk-som-arbejdsplads/ledige-stillinger senest den 26. juni 2024 kl. 12.00
Ansættelse pr. 1. august 2024. Vi holder løbende samtaler.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte skoleleder Stine Arnfred 2469 4146 eller afdelingsleder Anne Bay Nilsson 2469 4149

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området. Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren.
Læs mere om os på skolens hjemmeside: www.trongaardsskolen.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Trongårdsskolen, Trongårdsvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071777

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet