BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en pædagog, der brænder for at støtte børn med særlige behov? Og ønsker du at være en del af et lille team og skabe gode og meningsfulde weekender for en familie i Kongens Lyngby? Læs mere her:
Om opgaven
I et tæt kollegialt samarbejde med en anden medarbejder, vil I samtidigt skulle være sammen med de to piger i hjemmet. Din opgave vil være at strukturere dagen, så den ligner pigernes hverdag mest muligt, og samtidigt muliggør, at mor kan lave mad og handle, osv. Ud fra pigernes dagsform vil I kunne lave forskellige aktiviteter såsom at lege med legetøj, tumle- og rytmiske lege, kreative ting, osv. Du skal også kunne cykle og have lyst til at tage med i svømmehallen, da det vil blive en del af opgaven på sigt.
Pigerne har infantil autisme og er ikke alderssvarende i deres udvikling. De har behov for støtte og guidning til at påbegynde og være i leg. De er to glade og søde piger, som hurtigt bliver overstimulerede. Du skal kunne møde dem tålmodigt, særligt i kommunikationen, hvor de har brug for tid til at bearbejde og forstå, hvad der bliver sagt. Der er i opgaven personlig pleje, da begge piger bruger ble.
Pigernes mor har allergi overfor hunde, så det er bedst, hvis du ikke har hund derhjemme.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde i et lille team. Du har gerne en rummelig og tålmodig tilgang og kan strukturere dagen ud fra pigernes dagsform.
Arbejdstid
I gennemsnit 4 timer hver anden weekend. Vagterne ligger primært på lørdage fra kl. 10:00 - 14:00. Indimellem vil de også kunne placeres søndage i samme tidsrum.
Du vil indgå i et team på 4, hvor I kan bytte vagter og dække ind ved sygdom og ferie, osv., med hinanden.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(4-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945419