BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kvalitets og udviklingssygeplejerske, med solid erfaring.
Kvalitets og udviklingssygeplejerske til Virumgård Plejecenter
Trives du i spændingsfeltet mellem praksis, kvalitet og udvikling. Kan du lide at arbejde selvstændigt og være tovholder for mange af nøgleområderne i en kommunal praksis, så se her.
Dine vigtigste opgaver
Vi søger en ny kollega, som gennem relationel koordinering er med til at støtte op om samt, sikre at medarbejderne har kompetencerne til at løfte nuværende som kommende opgaver i forhold til kerneopgaven samt visionen. Således at de ældre får mulighed for at leve et så værdigt og meningsfuldt liv som muligt. Brænder du for patientsikkerhedsarbejdet og har du flair for god dokumentationspraksis, undervisning og forbedringsarbejde/forbedringsmodellen er det et plus. Det vil være en fordel, at du er bekendt med CURA.
Om organisationen
Virumgård er et stort men hyggeligt plejecenter beliggende på to matrikler i Sorgenfri Lyngby-Tårbæk kommune.
Vi har plads til 120 beboere, fordelt på 3 forskellige afdelinger 2 somatiske og én skærmet demensafdeling, 8 ægtepar boliger.
Virumgård Plejecenter ligger centralt ved Sorgenfri station i et hyggeligt og attraktivt område, få minutters gang fra Sorgenfri S-tog station.
Vi er på Virumgård, optaget af det levede liv, og vi er ud over at være et plejecenter også samlingspunkt for mange af de omkringboende ældre, blandt andet i vores cafe og i de fælles aktiviteter og events der foregår på centret. Vi har et stort korps af frivillige som er tilknyttet vores plejecenter.
Vi ønsker, at vores beboere føler sig som en del af livet og samfundet, hvad enten man kan deltage aktiv i aktiviteter eller blot kan beskue lidt på afstand.
På Virumgård stræber vi ud fra den personcentreret tilgang efter, at danne den bedst mulige ramme for den enkelte beboers ønske om livskvalitet. Vi er ikke bange for at gå nye veje og udfordrer gerne vanlige rammer for at skabe den bedste grobund for at vores beboere trives.
Om stillingen
Udviklingssygeplejersken arbejder hovedsageligt udviklingsorienteret og pædagogisk med fokus på implementering af viden, redskaber og metoder. Med et blik på den daglige drift er det udviklingssygeplejerskens opgave at afdække udviklingspotentialer og situationer med behov for faglig opkvalificering og med udgangspunkt i dette, at give sparring og iværksætte udviklingsinitiativer og læringssituationer. Yderligere er det udviklingssygeplejerskens opgave at holde sig orienteret om evidens på området, andre kommuners erfaringer, nationale anbefalinger samt den overordnede strategi for CSO- området, og herudfra sikre implementering af relevant viden, redskaber og metoder.
- Understøtte kvalitetssikring i pleje- og omsorgsindsatser
- Iværksætte relevant praksisnær og målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere på plejecentret, med udgangspunkt i de daglige situationer.
- Understøtte implementering af tværgående indsatser, såsom nye mødeformer, it-systemer etc.
- Sikre udarbejdelse og implementering af relevante instrukser og kliniske retningslinjer
- Være ansvarlig sagsbehandler for UTH og følge plejecentrenes registrering af UTH, iværksætte tiltag sammen med medarbejderne ud fra de overordnede mønstre der viser sig i UTH’erne
- Iværksætte tiltag til forberedelse af tilsyn, samt opfølgning på anbefalinger og evt. anmærkninger ved tilsyn
- Understøtte dokumentationsindsatsen
- Samarbejde med de daglige og ansvarlige vejledere omkring undervisning af elever og studerende.
- Ansvarlig for samarbejdet med den faste plejehjemslæge i forhold til dels koordinering dels gennemgang af de cases, som lægen skal give sundhedsfaglig rådgivning og undervisning ud fra.
- Cura ambassadør
- Tovholder for egenkontrols praksis og metode.
- Afholde faglige fora for husets 4 sygeplejersker samt Social og sundhedsassistenter.
Om dig
Vi forestiller os at du søger stillingen fordi du brænder for udvikling af praksis. Du har sikkert også en passion for at skabe resultater gennem og med andre! Du trives med udfordringer – også de komplicerede- og finder gerne innovative løsninger, som kan komme vores beboere til gode.
Du forstår at skabe begejstring og følgeskab og har ved din tilgang nemt ved at tilpasse din pædagogiske indsats ud fra en personcentreret tilgang til den enkelte kollegas kompetencer.
Du er uddannet sygeplejerske med solid erfaring fra ældre eller sundhedsområdet, og din nysgerrighed og dit drive til at forbedre, gør dig til en inspirerende samarbejdspartner, både internt i organisationen og eksternt i kommunen.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
- Du refererer til Plejecenter-lederen
- Fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt.
- Flexibel arbejdstid, selvtilrettelæggende.
- Aflønning sker efter gældende overenskomst samt principper for lokal løndannelse.
Ansættelsesforhold
Som udgangspunkt fuld tid.
Tiltrædelse
1. november 2023
Arbejdssted
Virumgård Plejecenter
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lyngby-Taarbæk Kommune, Sennepsmarken 1, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2298&ERId=85165
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907359