Lyngby-Taarbæk kommune søger en faglig konsulent på integrationsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en bred erfaring inden for integrations- og beskæftigelsesområdet - så er du måske vores nye kollega.

Du vil som faglig konsulent på integrations- og beskæftigelsesområdet i Lyngby-Taarbæk kommune, træde ind i en ny organisering på fagkonsulentområdet. Vi har besluttet at man som fagkonsulent, går fra at betjene de enkelte afdelinger, til i højere grad at understøtte tværgående ansvarsområder, så som virksomhedsindsatsen, uddannelse og opkvalificering, lovgivning og integration. Understøtningen sker på tværs af afdelingerne.

I vores nye organisering er det fagkonsulenternes opgave at facilitere og understøtte afgørelser i sagsbehandlingen, at sikre driftens faglige kompetenceudvikling, samt understøtte ledelsen i at nå mål og resultater. Fagkonsulenterne har derfor et øget uddelegeret ansvar i forhold til at træffe faglige beslutninger vedrørende koordinering, undervisning og beslutninger i konkrete sager.

Du kommer til at dele kontor med de 4 øvrige fagkonsulenter, og din vigtigste opgave bliver at sikre en læringskultur, hvor den enkelte medarbejder og den samlede organisation leverer og udvikler den faglige kvalitet i sagsbehandlingen og i samarbejdet med borgerne.

Fagkonsulentens rolle:

  • Du skal kunne omsætte de politiske dagsordener og lovgivning til drift, sagsbehandling og indsatser blandt andet ved hjælp af arbejdsgangsanalyser.
  • Du skal kunne undervise, coache og facilitere i forbindelse med implementering af nye arbejdsgange og ny lovgivning indenfor integrations- og beskæftigelsesområdet
  • Du skal kunne udarbejde metoder til faglig udvikling af driften, på integrations- og beskæftigelsesområdet
  • Du skal kunne understøtte udbredelse og anvendelse af digitale løsninger, for at sikre tryghed i sagsbehandlingen og sikre at driften opnår et højt fagligt niveau
  • Du skal kunne kvalitetstjekke og yde faglig bistand i klagesager
  • Du skal facilitere teammøder, sagsdrøftemøder og arbejdsgrupper, herunder tværgående koordineringsmøder
  • Du skal indgå i fagligt mødeforum med ledelsen og de øvrige fagkonsulenter

Vi søger en fagkonsulent der er:
  • Uddannet socialrådgiver/ -formidler eller cand.soc eller har anden relevant videregående uddannelse
  • Har bred erfaring inden for integrations- og beskæftigelsesområdet
  • Er udadvendt og har gode kommunikative kompetencer, mundtligt såvel som skriftligt
  • Kan indgå i dialog med lederne på området, om optimal omsætning og implementering af ny lovgivning i driften
  • Har blik for, hvordan vi implementerer digitale sagsgange, så vi anvender vores it-systemer så optimalt som muligt
  • Er en dygtig formidler gerne med undervisningserfaring og med en anerkendende tilgang
  • Kan faciliterer gruppeprocesser og læringsrum
  • Har flair for og lyst til at arbejde med administrative opgaver, dokumentation og registrering i vores fagsystem FASIT

Vi tilbyder dig:
  • Et velfungerende integrationsteam som understøtter hele integrationsopgaven, herunder den boligsociale opgave
  • En veldrevet, fleksibel og travl arbejdsplads
  • Oplæring efter behov og mulighed for faglig sparring
  • Et spændende arbejdsområde med mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • Gode og engagerede kollegaer med mange smil og grin i løbet af dagen
  • En arbejdsplads i Lyngby tæt på offentlig transport,

Stillingen er organisatorisk forankret i afdelingen for Afklaring og Beskæftigelse, som er en afdeling i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked, i daglige tale ”CUBA”.

Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstidsordning. Ansættelse sker med virkning fra den 1. januar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Sandra Lund på tlf. 2279 7588.

Der er ansøgningsfristen mandag den 20. november 2023, kl. 12.00.

Jobsamtaler afholdes torsdag den 23. november 2023 og eventuel anden samtale afholdes den 28. november 2023.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. januar 2024

Arbejdssted
Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked, Toftebæksvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939380

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet