Lyngby-Taarbæk Kommune: SSP-konsulent til Lyngby-Taarbæk Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lyngby-Taarbæk Kommune søger en SSP-konsulent, der kan bidrage til et stærkt netværk om et trygt ungdomsliv, opsporing og håndtering af risikoadfærd og målrettede indsatser for vores unge.

Vi søger en konsulent, der formår at indgå professionelt og tillidsvækkende i dialogen med vores unge og at samarbejde med forældre, resten af organisationen og civilsamfund om, at de unge lykkes.

Du bliver et team med vores SSP-koordinator og du vil blive forankret i kommunens Ungeenhed. Det betyder at du kommer til at sidde tæt på og indgå i det daglige gode samarbejde med dine kolleger på job-, uddannelse- og socialindsats for børn og unge. Dit samarbejde vil spænde bredt. Du kommer til at indgå i et velfungerende samarbejde med skoler og klubber, myndighedsfunktioner og øvrige kommunale forvaltningsområder og politiet, ligesom vi har et tæt samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser. Du får stor mulighed for at bringe din faglighed i spil og præge din opgaveløsning og du får adgang til en veludviklet netværksstruktur, der gør det muligt at samarbejde om de bedste løsninger i det kriminalpræventive arbejde.

Du skal være relationsstærk og have en god forståelse for arbejdet på skoler/klubber, på myndighedsområderne og i den øvrige kommunale forvaltning og politiet. Endelig skal du være stærk i relationen til unge, forældre og øvrige borgere samt til andre interessenter i den samlede SSP-indsats.

De konkrete opgaver vil bl.a. være:

  • Udførelse af opsporende gadeplansindsatser.
  • Håndholdt opfølgning på unge i risiko opsporet via gadeteamet eller eget gadeplansarbejde (kobling til ungdomsskole, fritidsjob el. lign).
  • Tæt samarbejde og tilstedeværelse i kommunens klubber og ungdomsskole.
  • Undervisning i social pejling og flertalsmisforståelser, alkohol og rusmidler, digital adfærd mv. på alle kommunens skoler i samarbejde med SSP-koordinatoren.
  • Opfølgning på alle igangsatte handleplaner for unge i risiko i forlængelse af § 115 møder og i øvrigt.
  • Rådgivningssamtaler med forældre.
  • Afholdelse af forebyggende bekymringssamtaler med unge i risiko.

Din profil:
  • Det er et ufravigeligt krav, at du har en grunduddannelse som f.eks. lærer, pædagog, socialrådgiver, politibetjent, kriminolog eller tilsvarende. Alternativt en kandidatuddannelse kombineret med relevante praksiserfaringer indenfor området
  • Du har nært kendskab til SSP-samarbejdsstrukturen og til kriminalpræventivt arbejde
  • Du har kendskab til relevante dele af Retsplejeloven, Straffeloven, Serviceloven og Forvaltningsloven
  • Det falder dig naturligt at samarbejde med mange forskellige interessenter i civilsamfundet; boligorganisationer, sociale foreninger m.fl.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen: kontakt SSP-koordinator Katja Lundgaard på telefon 21523086.

Frist

Ansøgningsfrist er den 25. september 2023, kl. 10.00 og ansættelsessamtaler afholdes den 27. september. 2023.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. november 2023

Arbejdssted
Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked, Toftebæksvej 12, 2800 Kongens Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lyngby-Taarbæk Kommune, Toftebæksvej 12, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2298&ERId=85150

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907169

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet