Marinarkæolog med ledelsesansvar og dykkererfaring søges til Nationalmuseet

dato

Nationalmuseet søger en museumsinspektør med baggrund som marinarkæolog til vores forskningscenter ’Njord - center for marin og submarin kulturarv’. Sammen med museets øvrige dykkere skal du stå for koordinering og udførelse af vores dykkeropgaver i forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser og prøvetagning etc. Fagligt skal du bl.a. stå i spidsen for at finde og undersøge danske vrag i udlandet. Vi søger derfor en nysgerrig og eventyrlysten medarbejder, der kan hjælpe med til at sætte vores marinarkæologiske viden i spil til glæde for vores gæster og medarbejdere.

Forskningscentret Njord hører administrativt under forskningsenheden Miljøarkæologi & Materialeforskning, der har til huse i Brede nord for København.

Arbejdsopgaver:

Du skal bl.a.:

  • Deltage ved marinarkæologiske undersøgelser, både i Danmark og udlandet.
  • Samarbejde om undersøgelser med nationale og internationale samarbejdspartnere.
  • Vedligeholde og opdatere museets dykkerudstyr.
  • Formidle vores resultater og opdagelser, både akademisk men i særlig grad til den brede befolkning.
  • Etablere tværfaglige samarbejder om marinarkæologien på museet og med eksterne partnere.
  • Etablere samarbejde med sportsdykkere over hele landet.
  • Bidrage med faglig koordinering af nye og igangværende aktiviteter og projekter.
Kvalifikationer:

Du skal have en akademisk uddannelse indenfor arkæologi eller tilsvarende. Derudover forventer vi, at du:

  • Har mangeårig erfaring som marinarkæolog samt erfaring med forvaltning og in situ bevaring af marine fund.
  • Har erhvervsdykkercertifikater indenfor SCUBA og overfladesforsynet dykning (ned til 50m).
  • Har trailerkort (Klasse BE).
  • Har speedbåds-, VHF-, dykkerrelateret førstehjælpscertifikater.
  • Har erfaring med fotogrammetrisk dokumentation under vandet (ved brug af undervandsdrone samt kamera) og erfaring med 3D software.
  • Har erfaring med projektstyring og budgetlægning.
  • Har stærke IT-kundskaber og er god til at håndtere IT-systemer, herunder Excel.
  • Er initiativrig, parat til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og god til at skaffe dig overblik og arbejde struktureret.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til faglig og kollegial kontakt med enhedens medarbejdere.
  • Er god til at kommunikere mundtligt og skriftlig på dansk og engelsk.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med formidlingsprojekter, udstillingsproduktion samt produktion af tv og podcast.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Arbejdsstedet er Nationalmuseets forskningsenhed Miljøarkæologi & Materialeforskning i Brede nord for København.

Stillingen ønskes besat den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er forbundet med rejseaktivitet i Danmark og i udlandet.

Nationalmuseet skal have lejlighed til at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Ansøgning

Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest den 23. februar 2026

Yderligere oplysninger om den ledige stilling kan indhentes hos forskningschef Kristoffer Buck Pedersen tlf. +45 41 20 6317, kbpe@natmus.dk eller centerleder Professor David Gregory tlf. +45 41206473, djg@natmus.dk.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nationalmuseet Brede, I. C. Modewegsvej, 2800 Brede

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/29824d7d-86a9-4a66-91fd-e70d19a674e5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet