BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Emil Pipers vej afd Børnely søger medhjælper 25 timer om ugen, med start hurtigst muligt.
Om børnehuset
I Børnehuset Emil Pipers vej arbejder vi med Kerneopgaven - At ”vores” børn er klar til livet og forlader Emil Pipers vej med selvtillid og selvværd og som udvikling til individer, der i deres videre liv kan være sig selv, udtrykke deres egen mening og samtidig vente, vise omsorg og empati.
I Børnehuset Emil Pipers vej arbejder vi med de gode fællesskaber, som alle – børn, forældre, medarbejdere - kan føle sig som en værdifuld del af. Vores ambition er at børnene trives, lærer, dannes og udvikler sig, så de bliver klar til det videre liv i skole og samfund, og det gør de kun hvis vi voksne sammen gør en positiv forskel.
Vi er et børnehus med fokus på nærvær, nysgerrighed og forpligtende fællesskaber.
Vi har gode inde- og ude faciliteter, så der er både muligheder for kreativitet, højtlæsning, vandleg og insektstudier. Vi begejstres med børnene, når fantasi og nysgerrighed giver os nye oplevelser sammen.
Derudover arbejder vi målrettet med hverdagens rutiner, læreplans projekter og leg. Vi er uddannelsesinstitution, og modtager både studerende fra KP og PAU studerende, hvilket vi oplever giver vores praksis en udviklende og nysgerrig dimension.
Vi er beliggende i et skønt område kun 5 minutters gang fra Lyngby Station og grønne områder, som tit er målet for vores udflugter med børnene. Vi er et børnehus, beliggende i 2 separate huse. I afd. Børnely er vi 42 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Åbningstid mellem 7.00-17.00, fredag 7.00-16.00.
Om stillingen
Medhjælperstillingen har en særlig funktion, hvor du skal følge et barn i Børnehaven med diabetes. Barnet skal følges tæt gennem hele dagen, således at blodsukkeret ligger stabilt. Barnet skal samtidig kunne deltage i husets aktiviteter og lege med andre børn.
Det er ikke en forudsætning at du i forvejen har kendskab til diabetes, men du skal have lyst til og mod på at blive undervist i hvordan en insulinpumpe fungerer og diabetes påvirkes af ex barnets fysisk aktivitet, mad indtag og vejrforhold. Du vil indgå i et team med pædagoger og medhjælper, som kender barnet og hans behov grundigt, derfor vil de guide dig i starten. Efter oplæring skal du kunne aflæse barnet, regulere insulin, tælle kulhydrater og handle på disse informationer.
Stillingen er midlertidig og frem til den 30. april 2025.
Timerne ligger i et fast skema. Primært mellem 9.00-16.00.
Der vil ofte være mulighed for at have vikartimer i huset.
Ved spørgsmål
kontakt Souschef Nanna Svendsen på telefon 24 65 38 04.
Frist
21. august 2024.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Daginstitution,Emil P.Vej, Emil Pipers Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093660