Nattevagt på Møllegården: for dig med et hjerte for helhedsorienteret pleje som sygeplejerske eller SOSU-assistent

dato

Er du uddannet sygeplejerske eller SOSU-assistent og brænder du for en helhedsorienteret tilgang – så er det dig vi søger som nattevagt på Møllegården

Møllegården er et somatisk plejehjem, hvor der bor 86 beboere fordelt på 2 afdelinger. Som assistent eller sygeplejerske vil du blive ansat som ansvarshavende for begge afdelinger – men hører primært til på afdeling 1. På hele Møllegården yder vi personcentreret sygepleje og omsorg, ligesom sygeplejefaglig pleje og behandling foregår når behovet opstår – alle døgnets 24 timer. Vi vægter en høj grad af refleksion om beboernes pleje og behandlingsbehov og livskvalitet i forhold til vores faglige ansvar. Vi har et tæt samarbejde med kommunens akutteam, der har til huse på Møllegården.

Kan du se dig selv arbejde med dette, så læs videre ...
Møllegården er opdelt i 2 afdelinger, hvor vi vægter et højt samarbejde og derfor arbejder man om natten som et samlet team. På afdeling 1 har mange af medarbejderne været ansat i mange år og det er således en stabil og velfungerende afdeling du træder ind i.

Vores borgere har primært somatiske udfordringer og har derudover ofte komplekse pleje og behandlingsbehov og vi ser en ære i, at beboerne får en værdig sidste tid. Det kræver ofte at man er skarp på symptomer og har en bred faglig viden – eller ønsker at opnå en bred viden om symptomer og iatrogene sygdomme hos den ældre borger. Ligeledes gør vi os umage for at man som sygeplejerske eller assistent på Møllegården får den fornødne tid til at man som sygeplejerske eller assistent oplever at man kan yde den bedste og mest værdige sygepleje til alle beboerne. Hvis du, ligesom os, brænder for at yde en høj faglig behandling og pleje, uden at gå på kompromis med dine egne standarder eller kvalitet i sygepleje, så læs hvad vi kan tilbyde:

  • grundig tilrettelagt introduktionsprogram, hvor du får lov at være ny
  • mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag sammen med dine kollegaer
  • en arbejdsplads, hvor den enkelte ikke ved det hele, men hvor faglige dialog er en del af vores hverdag
  • trives i både grundlæggende sygeplejeopgaver samt akut opståede situationer – ikke 2 dage er ens.
  • faglig udvikling og mulighed for sparring med kommunens akutteam.
  • du er med til at opbygge en struktur og et fagligt fundament, da huset er i udvikling og ny strukturer og kultur skal opbygges
  • ønsker i forhold til vagtplan forsøges altid imødekommet
  • kollegaer med humor og altid klar til at hjælpe
  • Mulighed for at blive ansat på 37 timer ugentligt, men vi drøfter meget gerne, hvilket timetal der passer bedst for dig
  • 7-7 rul i lige uger.
  • Mødetiden er 23.00-07.00

Vi forventer, at du
  • har autorisation som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • tager ansvar og beslutninger der er velovervejede og reflekterer over beboerens behov og ønsker.
  • kan argumentere og begrunde valg og beslutninger
  • tager ansvar for at fordelingen af kompetencer hos fremmødte medarbejdere i nattevagten matcher den beboerkompleksitet der er
  • har kendskab til, eller opnår kendskab til FS III-metoden, der anvendes i kommunernes dokumentationshåndtering.
  • er ansvarlig for at holde dig selv fagligt opdateret, og kontakte nærmest leder, hvis du har behov for kompetenceudvikling eller oplæring/genopfriskning i håndtering af opgaver.
  • formår at skabe ro og tryghed omkring dig ved at være er nysgerrig, empatisk og undersøgende, i forhold til at få andre mennesker til at trives.

Stillingen tilbydes på 37 timer ugentligt, hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Ansættelse pr. 1. maj eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper i Ny løn.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet,
så er du velkommen til at kontakte daglig leder Malene Frost på telefon 21 68 83 16.
Eller også kan du tjekke vores hjemmeside ud.

Ansøgningsfrist
Mandag den 10. april 2025.
Samtaler afholdes løbende

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SSF SR Seniorcenter Møllegården, Bagsværd Møllevej, 2800 Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/32cb628f-f3d7-4127-9a39-b1a8cb5bd695

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Kongens Lyngby

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.