Naturglad pædagog søges til multikulturel børnehave i Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

– hvor naturen er en del af hverdagen

Hos os er pædagogfaglighed udgangspunktet for alt, hvad vi gør. Vi søger en pædagog, der vil bruge sin faglighed aktivt – sammen med kolleger – til at skabe deltagelsesmuligheder og stærke fællesskaber for alle børn.

Om os
Blomsterbedet er en del af dagtilbuddene i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vi har 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, og så er vi en multikulturel institution med en børnegruppe, hvor flere børn er i udsatte positioner. Derfor er vores pædagogiske arbejde kendetegnet ved

  • bevidst arbejde med børnefællesskaber
  • fokus på, at alle børn har reelle deltagelsesmuligheder

De seneste 2,5 år har det nye lederteam i tæt samarbejde med personalet og Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdet målrettet med at styrke vores faglige fundament og kollegiale fællesskab.

Denne indsats har båret frugt, og vi står i dag et rigtig godt sted. I april 2026 modtog vi et flot tilsyn, som afspejler den høje faglige kvalitet i vores arbejde. Vi arbejder aktivt med kommunens pædagogiske redskaber og udvikler løbende vores praksis.

Vi har et stærkt sammenhold i personalegruppen, hvor vi aktivt støtter hinanden i hverdagen og deler både erfaringer og idéer på tværs. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi prioriterer fælles refleksion og sparring, og at kolleger træder til for hinanden, når der er behov – hvilket skaber en tryg og positiv arbejdskultur.

Blomsterbedet er et nysgerrigt og udviklingsorienteret hus, hvor vi værdsætter forskellige faglige perspektiver. Derfor vil du som ny pædagog få gode muligheder for at bidrage med din viden, dine idéer og din tilgang til pædagogikken.

Vi har fokus på sprog, fællesskaber og natur
Da vi har en stor andel af børn, der har et andet modersmål end dansk, arbejder vi målrettet med børnenes danske sprog i vores dagligdag i tæt sammenarbejde med kommunens flersprogs konsulent.

Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, og derfor arbejder vi både med store og små grupper, der kan være på tværs af huset. Det gør vi for at skabe gode børnefælleskaber for alle.

Vi bruger naturen aktivt som pædagogisk redskab – både i Blomsterbedet og i vores nærområde. Naturen giver gode muligheder for en nysgerrig og undersøgende tilgang, der styrker børns lyst til læring og problemløsningsevner.

Vi har i løbet af det sidste år i samarbejde med naturvejleder arbejdet med, hvordan vi kan bruge naturen. Vi har haft fokus på at komme ud i naturen med vores ladcykler og børnebusser til bl.a. Dyrehaven og Mølleåen, vi er lige nu i gang med et spændende forløb om, hvordan vi kan få naturen ind i Blomsterbedet. Vi forventer at blive naturinstitution i starten af 2027.

Det er vigtigt for os, at du
  • Er uddannet pædagog og bruger din faglighed aktivt i hverdagen
  • Er nysgerrig – og undersøgende på, hvad der virker for børnene
  • Tager ansvar for og bidrager til et kollegafællesskab
  • Arbejder bevidst med børnefællesskaber og ser alle børn som en del af noget
  • Har lyst til at arbejde med natur, sprog og fællesskaber som en del af pædagogikken
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed, særligt for børn i udsatte positioner
  • For dig går samarbejde og faglighed hånd i hånd

Om jobbet
  • Start: 1. august eller snarest derefter
  • Stillingen vi ønsker besat, er pt. i børnehaven
  • Er som udgangspunkt på 37 timer
  • Tidsbegrænset til 31. januar 2028

Praktisk
Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 31. januar 2028, da den er finansieret via en pulje på finansloven til ”Mere pædagogisk personale”. Der er dog gode muligheder for fastansættelse.

Send os din ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af et naturglad børnehus og en del af stærkt kollegafællesskab, så send os din ansøgning, så vi har den senest den 26. juni.

Du er meget velkommen til at ringe og aftale at komme forbi til en kop kaffe og få et indtryk af Blomsterbedet. Kontakt leder Thomas på telefon 24 63 99 61.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Blomsterbedet, Lyngbygårdsvej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6fad44f0-f5e0-4bf5-b4c6-ad1936182a38

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler