Trives du i et dynamisk miljø med mange grænseflader? Er du stærk i administration, kommunikation, projektledelse, økonomistyring og har du erfaring med eksterne og interne partnerskaber, så er det måske dig vi leder efter som administrationschef til DTU Learn for Life.
Jobbet som administrationschef er en nyoprettet stilling. Administrationschefen får ansvar for opbygning af en fælles studieadministration sammen med kompetente og engagerede studieadministrative medarbejdere samt andre administrative opgaver herunder ansvar for opfølgning på centrets økonomi.
Jobbet
Du indgår i et tæt samarbejde med centerdirektøren og resten af ledergruppen. Den ledelsesstil, vi forventer, er åben, involverende og samarbejdende på tværs, og du har mulighed for at få en masse indflydelse. Som administrationschef vil du have tæt kontakt til mange af centrets medarbejdere. Dine overordnede ansvarsområder vil være:
- Personaleledelse af og sparring med centrets studieadministration
- Centrets økonomi, herunder ansvar for budgetter og opfølgning – i tæt samarbejde med DTU’s centrale økonomifunktion og centrets øvrige ledelse samt understøttelse af eksisterende og nye partnerskaber
- Smidigt samarbejde med DTU’s centrale administration inden for økonomi, jura og studieadministration
- Sikre en smidig og effektiv studieadministration i samarbejde med centrets medarbejdere
- Medudvikle nye samarbejder med industri eller sektor
Vores forventninger til dig
Professionelle kompetencer:
- Gode analytiske egenskaber, erfaring med administration og økonomistyring samt partnerskaber så du formår at se gennem tallene til tendenser og forbedringspotentiale
- Erfaring med projektledelse
- Relevant kandidatuddannelse, gerne samfundsvidenskabelig
- Erfaring med at navigere i krydsfeltet mellem en politisk styret organisation og den kommercielle del af universitetsverdenen
- Du evner at skabe resultater med en opgaveportefølje af meget varierende karakter på både strategisk- og udførende niveau
- Kombination af erfaring fra tidligere ansættelse ved et universitet samt den private sektor vægtes højt
- Skarp kommunikator mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk
Personlige kompetencer:
- Struktureret og smidig tilgang til opgaveløsning herunder evnen til at bevare overblikket også i situationer med højt pres
- Gode samarbejdsevner herunder evnen til at skabe og vedlige gode samarbejdsrelationer, internt såvel som eksternt
- Analytisk og resultatorienteret
- Stort drive og evne til at skabe nye løsninger
- Serviceorienteret og professionel ageren
- Evnen til at minimere kompleksiteten i opgaver med mange interessenter
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er i fokus. Ny teknologi, innovation, bæredygtighed og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene i DTU’s strategi ‘Teknologi for mennesker’. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest fredag den
25. april 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Ansøgninger screenes løbende, ligesom der løbende vil kunne holdes samtaler.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerdirektør Sanne Juul Nielsen, sjuni@dtu.dk
og mobil 9351 0115.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/820e8a27-9f4b-4831-8a96-7252a2a6925e