Økonomisk koordinator for et af Danmarks grønne partnerskaber - DTU Kemi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for klimamålene i Danmark? INNO-CCUS søger nu en erfaren og analytisk stærk økonomisk koordinator. Bliv en vigtig brik i vores mission om at fremme bæredygtige teknologier og nå Danmarks ambitiøse klimamål.

INNO-CCUS er et partnerskab bestående af knapt 80 aktører indenfor Carbon Capture, Utilisation and Storage (CCUS). Partnerskabet er støttet af Innovationsfonden og EU Recovery and Resilience Plan.  INNO-CCUS er en af statens fire grønne missioner, der fremmer teknologier til at fange, lagre og anvende CO2, så vi kan nå Danmarks klimamål. INNO-CCUS-partnerskabets sekretariat er forankret på DTU Kemi, hvor du vil have din faste arbejdsplads. Læs mere om partnerskabet på inno-ccus.com.

Denne stilling er nyoprettet og integrerer dig i et dynamisk og effektivt sekretariat hos DTU Kemi, bestående af fem medarbejdere. Her vil du varetage en vital funktion i håndteringen af økonomiske opgaver og have en alsidig arbejdsdag, hvor du interagerer med et bredt spektrum af eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet 
Som økonomisk koordinator hos INNO-CCUS vil du:

  • Være ansvarlig for alle økonomiske aspekter på projektniveau og partnerskabsniveau, herunder budgettering, projektopfølgning og afrapportering 
  • Udvikle og optimere økonomiske processer til understøttelse af partnerskabets mål
  • Samarbejde tæt med DTU’s centrale økonomiafdeling og eksterne partnere
  • Bidrage til strategisk beslutningstagning og understøtte forskningsprojekter med økonomisk ekspertise.

Du vil hyppigt være i dialog med forskellige interessenter og hjælpe forskere, virksomheder, bestyrelse og direktøren med vigtige opgaver, så vi kan levere en stærk indsats indenfor forskning og udvikling af CCUS-løsninger. I et lille men effektivt sekretariat er det vigtigt at vi samarbejder mod vores fælles mål, ved at støtte hinanden. Du skal have mod på, og være god til, at løse mange forskellige typer af opgaver.

Vores forventninger til dig
Vi søger en person, der:

  • Har solid erfaring inden for økonomistyring og finansiel rapportering.
  • Er analytisk og detaljeorienteret med en stærk evne til at håndtere tal.
  • Besidder fremragende kommunikationsevner og kan interagere med et bredt spektrum af interessenter.
  • Er kreativ, løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt samt i team.
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor økonomi, regnskab eller lignende.

Som en del af INNO-CCUS-sekretariatet vil du være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling og være med til at skabe resultater via dialog og samarbejde. Du vil få mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt og være en del af en omskiftelig hverdag i et godt arbejdsmiljø. Dit bidrag er vigtigt, og du er ikke bange for at dele dine ideer, hvis du f.eks. kan se, at vi kan gøre tingene på en smartere måde. Så hvis du brænder for tal, Excel-ark og at gøre en forskel, er dette job det helt rigtige for dig!

Din nye arbejdsplads
Med forankring på DTU Kemi tilbyder vi et varieret job i et spændende internationalt miljø, hvor du kan udvikle dig med jobbet og organisationen. Din ansættelse vil være på DTU Kemi, og dine opgaver vil udelukkende være i INNO-CCUS sekretariatet. Du vil indgå som kollega i DTU Kemi’s administrationsgruppe og referere til INNO-CCUS’ Partnership Director, som også vil være din sparringspartner. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus og arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. december 2023 kl. 23:59.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 04.01.2024 og 2. samtalerunde den 16.01.2024.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte Partnership Director Karina Marie Søgaard, e-mail kms@inno-ccus.com, tlf. 93 51 03 01.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948728

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet