Ønsker du juridisk ansvar, selvstændighed og fleksibilitet?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet søger vi 1 til 2 jurister med stor erfaring indenfor indgåelse af forskningsaftaler, der kommer med god energi, engagement og selvstændighed. Et godt kendskab til GDPR er en fordel, ligesom kendskab til universitetsverdenen vil være det. Vi tilbyder stor fleksibilitet og frihed under ansvar. Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Du vil blive en del af det juridiske hold på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SAMF Legal, som også supporterer Det Humanistiske Fakultet i forhold til dit kerneområde forskningsaftaler. Har du erfaring med udarbejdelse af standardaftaler og interesse i og blik for opbygning af processer indenfor forskning, vil du kunne få mulighed for dette sammen med teamkoordinatoren for SAMF Legal.



I SAMF Legal beskæftiger vi os med følgende ansvarsområder:

GDPR

SAMF Legal er i færd med at udarbejde compliance indenfor GDPR for fakultets forskere og studerende. Opgaverne i afdelingen spænder vidt og består blandt andet af behandling af forskeres registreringer af persondata, samarbejde med fakultets (SAMFs) Data Lab og i øvrigt håndtere forespørgsler om GDPR.



Aftaler

SAMF Legal supporterer SAMF+HUM forskere og institutter med forhandling, udarbejdelse og indgåelse af aftaler og sikre, at forskningen foretages inden for universitets rammer og vilkår. Du vil således være med til at værne om en forsvarlig og uafhængig forskning, der både er til gavn for den enkelte forsker og Københavns Universitets vigtige rolle i samfundet. SAMF Legal supporterer derudover myndighedsbetjening samt med udbudsretlige vurderinger og udfærdigelse af konsulentaftaler.



Generel jura

SAMF Legal supporterer ledelsen (SAMFs ledelse) på nært hold og håndterer derudover blandt andet aktindsigtsanmodninger, publicerings- og ophavsretlige spørgsmål.



Retlige klager på uddannelsesområdet

SAMF Legal udarbejder i samarbejde med SAMFs uddannelsesjurist indstillinger eller træffer afgørelser i klagesager, hvor studerende klager over retlige forhold i henholdsvis eksamensklager, optagelsesklager eller dispensationsklager.



Vi tilbyder et trygt og fleksibelt arbejdsmiljø

Stillingen, som fysisk er på SAMF som en del af SAMF Legal. Hum får juridisk support fra SAMF særligt i forhold til forskningskontakter og databehandleraftaler.

Det er vigtigt for os, at du trives. Du vil opleve respekt for en sund balance mellem dit privat- og arbejdsliv, og hos os er god energi og gensidig tillid med til at skabe en tryg og produktiv hverdag. Vi har en alletiders kantine, massageordning og andre personalegoder som fx billige udlejningssommerhuse. Du prioriterer selv dine arbejdsopgaver, og der vil være hjælp at hente hos din teamkoordinator, hvis du har brug for det. Du vil opleve en alsidig hverdag, hvor omstillingsparathed vil gavne dig.



Hvem er du?

  • Du er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Du er god til at lytte til dig selv og ved, hvordan du skaber arbejdsglæde for dig selv.
  • Du er god til at række ud, hvis du har brug for hjælp.
  • Du er udadvendt, har en god energi og er god til at skabe tillid.
  • Du er cand.jur eller cand.merc.jur og har flere års erfaring, herunder med konkret forhandling af aftaler inden for forskning og GDPR.


Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt juridisk chefkonsulent Christina Westergaard Molin tlf. 93565163

eller christina.molin@samf.ku.dk. Vores adresse er Øster Farimagsgade 5 i København.

Du kan læse mere om Det Humanistiske Fakultet på Det Humanistiske Fakultet – Københavns Universitet og

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet



SAMF Legal hører til afdeling for Forskning, Udvikling og Kommunikation ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.



Løn- og ansættelsesvilkår

Opstart ønskes 1. august 2023 eller snarest derefter.

Der vil være mulighed for en fuldtidsstilling eller nedsat tid.

Ansættelse og aflønning vil ske enten i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som specialkonsulent/chefkonsulent, afhængigt af kvalifikationer. Der vil være mulighed for forhandling af personligt tillæg.



Ansøgning

Send os din ansøgning vedlagt eksamensbevis og andre relevante dokumenter elektronisk via jobportalen senest den 15. juni 2023.

Vi forventer at holde løbende samtaler.



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159411&DepartmentId=19027&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844812

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet