Du går ned ad trappen fra perronen ved Lyngby Station, og knæet gør ondt, hver gang du sætter foden på næste trin. På flad vej er generne måske mindre. Den beskrivelse er nyttig ved en undersøgelse, fordi den viser, hvilke bevægelser der udløser smerterne.
Smerter på trapper kan have flere årsager. Fysioterapeuten undersøger derfor både knæet og de aktiviteter, der giver problemer, frem for at vælge behandling alene ud fra, hvor det gør ondt.
Smertens placering
Fysioterapeuten spørger, om smerten sidder foran, bagved eller på siden af knæet. Du bliver også spurgt, om generne kom efter et vrid, et fald eller en periode med mere gang eller træning. Et hævet knæ efter en skade skal vurderes anderledes end ømhed, der er kommet gradvist.
Hvis du undersøger mulighederne for fysioterapi i Lyngby, kan du hos Smertefys læse om klinikkens tilbud og beskrive ved tidsbestillingen, om du især har problemer på trapper, under løb eller efter længere tids siddestilling. Det hjælper behandleren med at forberede besøget.
Du behøver ikke selv finde navnet på en mulig skade. Beskriv hellere, hvad der sker: Gør det ondt på vej op eller ned? Kommer smerten med det samme? Er knæet mere ømt senere på dagen?
Undersøgelsen tager udgangspunkt i dine bevægelser
Fysioterapeuten vurderer, hvor meget du kan bøje og strække knæet, og om der er hævelse eller ømhed. Du kan blive bedt om at rejse dig fra en stol, lave en mindre knæbøjning eller træde op på et lavt trin. Bevægelserne vælges efter dine symptomer og tilpasses, hvis de gør for ondt.
Ved en bevægelse på et trin kan behandleren undersøge, hvornår smerten kommer, og hvordan du støtter på benet. Det er ikke en prøve, du skal bestå. En mindre bevægelse kan være tilstrækkelig til at vurdere, hvad du kan klare.
Undersøgelsen kan også omfatte musklerne omkring knæ og hofte samt hoftens bevægelighed. Ved mistanke om en skade på menisk eller ledbånd kan andre undersøgelser være relevante. Ingen af disse test kan alene give et sikkert svar på alle årsager til knæsmerter.
Trappesmerter er ikke i sig selv en diagnose
Smerter omkring eller bag knæskallen ved trapper, knæbøjninger og længere tids siddestilling kan passe med det, der kaldes patellofemorale smerter. Det er dog kun én mulighed. Gener fra blandt andet sener eller slidgigt kan også give smerter ved belastning.
Fysioterapeuten sammenholder derfor dine svar med undersøgelsen. Hvis noget tyder på en tilstand, der kræver lægelig vurdering, skal du videre til lægen. En scanning er ikke automatisk nødvendig ved smerter omkring knæskallen. Behovet afhænger blandt andet af, om der har været en skade, og hvad undersøgelsen viser.
Træningen skal passe til det, knæet kan klare
Ved patellofemorale smerter kan vejledning om belastning og træning af musklerne omkring knæ og hofte indgå i behandlingen. Øvelsernes omfang skal tilpasses dig. Et program fra internettet passer ikke nødvendigvis til både din tilstand og dit nuværende aktivitetsniveau.
Du kan eksempelvis få hjælp til at justere antallet af trappeture eller længden på gåturen, mens du arbejder med øvelser. Målet kan være at gå ned fra første sal uden at måtte stoppe på hvert trin. Det giver jer noget konkret at følge ved næste besøg.
Disse symptomer kræver hurtig lægehjælp
Du skal søge hurtig lægelig vurdering, hvis knæet efter en skade er voldsomt hævet, har ændret form, er låst, eller du ikke kan støtte på benet. Et rødt, varmt og hævet knæ sammen med feber eller sygdomsfølelse skal også vurderes hurtigt. Her bør du ikke vente på en almindelig tid til fysioterapi.
Skriv tre observationer ned inden besøget
Notér, hvor smerten sidder, hvilken aktivitet der udløser den, og hvordan knæet reagerer bagefter. Tag gerne de sko med, du normalt går eller træner i. Du kan også nævne dit mål, eksempelvis at kunne tage trappen ved stationen eller gå en tur langs Mølleåen uden at skulle afkorte turen på grund af knæet.
