BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med den kommercielle del af universitetsverdenen? Befinder du dig godt med mange forskellige opgaver og i en hverdag, hvor der hele tiden sker nye ting? Så er det måske dig, vi leder efter som Operation Assistent til DTU Learn for Life.
DTU Learn for Life er et center i rivende udvikling med +30 dedikerede kolleger. Vi beskæftiger os med markedsføring, administration og udvikling i et tæt samarbejde med DTU’s institutter og centre om efteruddannelse i form af masteruddannelser, diplomuddannelser, Executive uddannelser, en lang række korte programmer og kurser samt enkeltfag.
Vi har kontorer på et fantastisk uddannelsescenter på DTU-campus i Lyngby (DTU Learn for Life) med eget auditorium, grupperum og kantine– og hvor vi afholder undervisning, workshops, masterclasses, foredrag og events. Vi har ansvaret for at markedsføre, drifte og udvikle efter- og videreuddannelse på DTU og sætte nye standarder for livslang læring.
Lige nu søger vi en Operations Assistent med lyst til varierede arbejdsdage og fleksible arbejdstider og med mange forskellige opgaver, hvor nogle vil være faste opgaver, du har ansvaret for. Vi tilbyder en spændende stilling med gode og engagerede kolleger i et unikt miljø med plads til udvikling - både personligt og kompetencemæssigt.
Hvilke opgaver skal du løse:
- Ansvar for faste administrative opgaver bliver udført efter behov i Operations teamet såvel som i organisationen
- Superbruger i Fusion (ERP-system) – herunder indkøb, betalinger, leverandøraftaler, varemodtagelse, osv.
- Bistå med administration, økonomi og HR-opgaver generelt
- Medvirke til at skabe sikker drift af centeret, herunder planlægning af events
- Bidrage til planlægning og projektstyring af nye såvel som allerede igangværende opgaver
- Deltage i møder på vegne af centeret ift. campus-drift
- Ad-hoc opgaver
Du referer til vores Operations Manager, som du bistår og samarbejder med i dagligdagen.
Hvad forventer vi af dig/din profil:
- Uddannet kontorassistent med speciale i administration
- Gerne erfaring med at optimere og udvikle administrative processer
- Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med studieadministrative systemer herunder at du har kendskab til ERP-systemer (Oracle)
- God til at planlægge og prioritere arbejdstiden
- Kan dansk og engelsk i både skrift og tale (erfaring med at bruge engelsk i skrift og tale i en professionel sammenhæng)
- Rutineret bruger af Office-pakken (Outlook, Word, Excel, PPT) og generelt nysgerrig / kendskab til it-systemer og udvikling af digitale processer
- Udadvendt og serviceorienteret
Hvad tilbyder vi dig
Du får ansvar for dine egne opgaver og stor frihed til at sætte dit præg på, hvordan de udføres. Vi tilbyder et job, hvor du kommer i berøring med mange forskellige leverandører, samarbejdspartnere, deltager på vores programmer og arrangementer i huset, kunder som oftest er ledere og entreprenører. Desuden vil du samarbejde sammen med et team af kolleger, der støtter op om hinanden i et miljø, hvor alle værdsættes for deres bidrag.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat). Arbejdstiden er 37 timer og vi har en fleksibel arbejdstid.
Vi ønsker tiltrædelse i d. 1. september 2024, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Arbejdssted er DTU Learn for Life- Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Send din online ansøgning senest den 25. juni 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer, og hvorfor du søger stillingen.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Manager Karina Knudsen på e-mail: klakn@dtu.dk
/ mobil +45 9351 1689. Læs mere om DTU Learn for Life her: https://learnforlife.dtu.dk/.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Learn for Life
DTU Learn for Life er et center på DTU. Centret har siden 2019 været et centralt omdrejningspunkt for en ny strategisk satsning i forhold til efteruddannelse og livslang læring. DTU Learn for Life vil være DTU’s platform for alle former for fremtidens lederuddannelser og specialiserede efteruddannelser baseret på teknologi og innovation. Et udstillingsvindue for DTU’s undervisning og forskning, som rækker bredt ud til erhvervslivet, myndigheder og organisationer både i Danmark og resten af verden. Visionen er et ambitiøst og markedsdrevet center, som opfylder samfundsmæssige krav til livslang læring.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066662