Pædagog med interesse for natur – søges hurtigst muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi drømmer om en anerkendende, dygtig og imødekommende pædagog til fastansættelse. Lyder det som noget for dig, så læs mere her.

Vores børnehus skal indføre minimusnormeringerne, og vi søger derfor en ny kollega i vores børnehave. Du skal have lyst til at arbejde med aldersgruppen 0-6 år og alle de muligheder, denne gruppe rummer. Arbejdstiden er på 32-37 timer om ugen, i tidsrummet mellem kl. 7-17.

Vi er et mindre børnehus, beliggende i Lyngby, og med gode muligheder omkring os. Vi har Ermelunden og Dyrehaven tæt på, og derfor har vi to ladcykler, så vi kan komme ud og opleve og eksperimentere i naturen. Børnehuset er normeret til 24 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn. Personalegruppen er et mix af nye og erfarne, og består af både pædagoger, medhjælpere, køkkenmedarbejder, souschef og leder. Bus 150S kører næsten lige til døren.

I Blomsterbedet ser vi vuggestuen og børnehaven som et sted, hvor fundamentet støbes, så barnet bliver i stand til at indgå i de sociale fællesskaber, som livet frem byder på. Vi er i gang med en udviklingsproces, hvor vi reflekterer over og øver os i at tilrettelægge en hverdag som er fyldt med alsidige læringsmiljøer både i aktiviteter, leg og i de daglige rutiner. Derfor er det også vigtigt, at vores nye pædagog finder en særlig interesse i at arbejde med alle de spændende muligheder, hverdagen i et børnehus byder på.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Er nærværende og anerkendende – og har en positiv tilgang til andre mennesker
  • Anerkender vigtigheden af sociale fællesskaber – og ser det enkelte barns muligheder for udvikling i disse.
  • Kan skabe, dokumentere og formidle pædagogisk praksis – og kan reflektere herover
  • Ser vigtigheden i at skabe rum for leg og tilrettelægge aktiviteter i børnehøjde
  • Værdsætter det gode forældresamarbejde
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Tager del i fællesskabet i institutionen
  • Besidder en god mængde humor og selvironi

Vi kan tilbyde:
  • Et hus, der vægter omsorg, nærvær og udvikling, og har fokus på barnet i det sociale fællesskab
  • En personalegruppe, med fokus på anerkendende pædagogik og samarbejde
  • En kollega gruppe der værdsætter hinanden.
  • Mulighed for at være med til at implementere og arbejde med den styrkede læreplan i teori og praksis
  • Mulighed for at være med til at skabe og udvikle pædagogiske læringsmiljøer
  • Mulighed for at arbejde med natur i børnehøjde
  • Et hus med rummelige voksne og masser af humor

Ansøgningsfrist: 11. marts. Samtaler forventer at blive afholdt løbende.

Vi opfordrer interesserede ansøgere til at komme på besøg i institutionen. Har du spørgsmål eller ønsker du at se vores dejlige børnehus så kontakt leder Thomas på stoppestedet@ltk.dk.

Ansættelsesforhold
32-37 timer

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Arbejdssted
Lyngbygårdsvej 126A, 2800 Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Blomsterbedet, Lyngbygårdsvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet