Pædagog søges til Børnehuset Rævehøjen for at skabe stærke fællesskaber og læringsmiljøer

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faglighed og samarbejde går hånd i hånd - vil du med?

Børnehuset Rævehøjen
Rævehøjen er et mindre et-plans børnehus der ligger tæt ved Jægersborg Dyrehave. Vi er normeret 24 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Midt i vores hus har vi et stort fællesrum. I hver ende af huset har vi 3 grupperum, hvilket gør det muligt, at fordele børnene i mindre grupper.
Vi har et skønt nærområde med grønne arealer, vild med vilje og flere spændende legepladser.

Hvad er vi særligt optaget af
I Rævehøjen er vi optaget af at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig set, hørt og inkluderet. Vi tror på, at trygge og nærværende relationer er fundamentet der styrker børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi har derudover et særligt fokus på langsommelighed. For os betyder langsommelighed, at planlagte temaer og projektet som minimum strækker sig over 2-3 uger. Vi er opmærksomme på, at inddrage børnene og følge deres spor. Vi har erfaret, at vi ved at skabe tid og rum til dette, sikrer at alle børn får succesfyldte oplevelser og øget mulighed for udvikling af deres kompetencer.

Som ansat i Rævehøjen
Hos os vil du blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er rig mulighed for faglig sparring og udvikling. Et arbejdsfællesskab hvor vi kan grine sammen og hvor vi motiverer hinanden. I Rævehøjen er vi ikke kun ansat til faglighed men også til samarbejde - et samarbejde der gør sig gældende på tværs i hele huset. For at blive endnu dygtigere sammen, øver vi os hele tiden på, at være nysgerrige og udfordre hinandens faglighed. Vi har fokus på fælles sprog og på at få alle perspektiver i spil i den faglige dialog.

Om dig
Vi søger en kollega som:

  • kan skabe inspirerende og udfordrende læringsmiljøer for børnene
  • er en teamplayer, der ønsker at engagere dig på tværs i hele huset
  • vil arbejde efter fælles mål og være med til at sætte dem
  • vil være aktiv i den pædagogiske debat
  • kan omsætte den styrkede pædagogiske læreplan i praksis
  • kan modtage og give faglig konstruktiv kollegial feedback
  • er reflekterende omkring din egen praksis

Hvis du ser et match vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Har du spørgsmål eller har du lyst til at kigge forbi til en uforpligtende snak, er du velkommen til at ringe til leder Linda Samsøe eller Souschef Anja Dünweber på telefon 45285650.

Vi holder løbende samtaler og glæder os til at byde til velkommen i Børnehuset Rævehøjen.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Rævehøjen, Rævehøjvej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8d2bc292-4ac7-4a01-addb-0b7615c34c46

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet