Pædagoger til Dagbehandlingsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi har fået flere elever og nye opgaver, søger vi flere dygtige pædagoger. Måske er det noget for dig? Hvis du har erfaring fra behandlingsskoler, specialskoler eller lignende er det et plus, men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er faglig stærk og har nysgerrigheden på praksis intakt.

Behandlingsarbejdet bliver du introduceret til i et introforløb samt ved intern kompetence-udvikling.

Skolen er på flere områder tidligt i sin udvikling, så du skal gerne kunne brænde igennem fra start af og være med til at skabe en god skole og fritidstilbud. Skolebygningen er færdigrenoveret i februar og i mellemtiden bor vi i velfungerende barakker nær skolens område ved Radiomarken.

Her er der både sø og skov og med offentlig transport i baghaven.

Vi har fokus på at finde den helt rette til vores skole, derfor prøver vi at være fleksible og finde de gode løsninger i forhold til planlægning af arbejdstiden.

Lad os snakke om det.


Vi søger to pædagoger til vores mellemtrinsklasser. Hver klasse består af seks elever med tre voksne i langt de fleste af timerne.

Arbejdstiden på 37 timer er fordelt mellem møder og forberedelse samt 20 timer i skolen og 6 timer i fritidstilbuddet.

Vi værner om den fælles forberedelse, da vi tror på, at skole er noget, vi laver sammen. Derfor prioriterer vi det tætte samarbejde og holder ugentlige møder med både lærere og pædagoger. Fokus er rettet mod at skabe miljøer, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, følelsesmæssigt og socialt.
Sidst men ikke mindst, søger vi også en vikar, så har du lyst til at være vikar i fx enkelte dage om ugen eller enkelte uger om måneden, så giv lyd!

Hvem er vi
Skolen ved Radiomarken er Gladsaxe Kommunes dagbehandlingsskole. Vi har dejlige elever i aldersgruppen 0.-9.klasse, der på forskellig vis har vanskeligt ved at finde fodfæste på almen-området.

Ansættelsessamtaler
Der holdes løbende ansættelsessamtaler

Mere information
For de to pædagogstillingers vedkommende er der tale om fastansættelse på fuldtid – ønskeligt fra den 1.januar 2024. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvad skal du gøre nu…
Hvis du har brug for at vide mere, så kontakt skoleleder Signe Haugaard på telefon 20 55 01 02. Ellers så send din ansøgning afsted – jeg glæder mig til at tale med dig!

Ansøgningsfrist
Fredag den 1.december 2023 kl. 12.00

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skolen ved Radiomarken, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946538

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet