Pædagogmedhjælper til alsidig rolle i vuggestue med fokus på fællesskab og trivsel

dato

Børnehuset Eremitagen søger pædagogmedhjælper med flyverfunktion til vuggestuen

Vil du være en del af et børnehus, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?
I Børnehuset Eremitagen søger vi en engageret pædagogmedhjælper til vores vuggestue. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag og bidrage til et trygt, udviklende og omsorgsfuldt læringsmiljø.

Hvem er vi?
Børnehuset Eremitagen rummer 92 børn fordelt på tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper samt en mindre kompetencegruppe.
Vi er et børnehus med høje faglige ambitioner og et stærkt fællesskab. Hos os er der plads til både faglige refleksioner, humor i hverdagen og kolleger, der hjælper og støtter hinanden. Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af voksne, der trives, samarbejder og udvikler sig sammen.

Vi lægger vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for alle børn. Samtidig har vi et velfungerende samarbejde med eksterne fagpersoner, som bidrager med sparring og udvikling af vores pædagogiske praksis.

Om stillingen
Du bliver tilknyttet vuggestuen og får primært en flyverfunktion på to af stuerne.
Det betyder, at du får en central rolle i hverdagen, hvor du skaber relationer til børnene på tværs af stuerne og bidrager med nærvær, omsorg og fleksibilitet. Du bliver en vigtig medspiller i det pædagogiske arbejde og en kollega, som både børn og voksne kan regne med.

Vi søger en medarbejder, der trives i en varieret hverdag og ser værdien i at være en del af et stærkt fællesskab.

Vi håber, at du

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Er fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Møder børn, forældre og kolleger med åbenhed og respekt
  • Er omsorgsfuld og nærværende i relationen til børnene
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og forskellighed
  • En hverdag, hvor børnene altid er i centrum

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen i vuggestuen.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og lokal løndannelse. Ved ansættelse indhentes reference samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist: 10. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Helle Kuhlmann på telefon 45 28 57 00 eller Daglig pædagogisk leder Louise Sarrouw Juul Hansen på telefon 21 67 22 69.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Eremitagen, Eremitageparken, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/58844555-7038-4d22-81c1-abf2ddd69840

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler