Pædagogmedhjælper til udeliv og leg søges til hyggelig vuggestue i Virum

Profilbillede
dato

Pædagogmedhjælper søges til vuggestuen Børnereden i Virum 30 - 34 timer om ugen den 1. oktober 2024

Pædagogmedhjælper der nyder udeliv og leg søges til Børnereden i Virum.

Lidt om os
Vi er en lille hyggelig vuggestue normeret til 20 børn i alderen 0-2 år og har til huse i en gammel charmerende villa i Virum. Vi leder lige nu efter en fleksible og mødestabil pædagogmedhjælper, der også er villige til at tage vikartimer.

Vi er kendt for altid at være i bevægelse og udendørs hele året, uanset om sneen fyger, regnen rusker, eller solen bager. Vi undersøger nærmiljøet i skoven med forstørrelsesglas og ved søen med fiskenet. Når vi ikke er på tur, er vi på vores udfordrende legeplads med balancebom, boldbane til fodbold-, basket- og hockeykampe samt en lille kælkebakke. Indenfor leger vi med legetøj, boltrer os i puderummet, synger, lægger puslespil og læser i bøger.

Vi søger en pædagogmedhjælper med opstart fra den 1. oktober 2024. Stillingerne er normeret til mellem 30-34 timer om ugen.

Vi håber, at du er frisk på udeliv og leg - og har overtøj, der matcher vores pædagogiske aktiviteter - for så er det lige dig, vi er på udkig efter. Vi forventer også, at du er interesseret i at blive klogere på børns udvikling og pædagogiske virkemidler.

Send os din ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os din skriftlige ansøgning senest tirsdag den 24. september 2024. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere, kan du læse om Lyngby-Taarbæk kommune her. Eller ringe til os på telefon 29 40 33 95.
Venlig hilsen leder Helle Olesen

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vuggestuen Børnereden, Grønnevej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115828

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet