Parkeringsvagt i Lyngby-Taarbæk Kommune - Gør byrummet sikkert og tilgængeligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du til frisk luft i al slags vejr, er du servicemindet og vil være med til at sikre fremkommelighed for borgerne og handelslivet på kommunens gader, pladser, cykelstier, fortove mv. gennem parkeringskontrol, så er du måske lige den medarbejder, vi står og mangler i Parkeringsteamet.

Vi søger en parkeringsvagt til at supplere vores parkeringsteam.

Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i disse år store fysiske ændringer i kraft af spændende byudviklingsprojekter. Gode løsninger skal integreres i byudviklingen - ikke mindst den kommende letbane, regnvands- og skybrudsløsninger samt klimaprojekter, skal planlægges i samspil med god arkitektur, gode byrum, god fremkommelighed og med styrkelse af kommunens grønne værdier.

Der er derfor et stort fokus på tilrettelæggelsen og udførelsen af parkeringskontrollen, for at sikre en række hensyn som fx. udskiftningen på parkeringspladserne, beboernes parkeringsbehov overfor den besøgende trafik, fremkommelighed og trafiksikkerhed.

I parkeringsteamet, der hører under Trafik og Mobilitet, tager vi hensyn til byens behov og arbejder på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling.

Vi stræber efter at sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur, hvor parkeringsvagterne ses som et aktiv for kommunens borgere, samt handels- og erhvervslivet.

Har du mod på at arbejde på en levende og mangfoldig arbejdsplads, der sætter kommunens behov i centrum, og hvor ansvar, samarbejde og imødekommende dialog er i fokus, så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega.

Jobbet indebærer, at du

  • Vejleder og hjælper trafikanter og andre brugere af byen
  • Udøver parkeringskontrol og udsteder parkeringsafgifter til ulovligt parkerede køretøjer
  • Har et medansvar for, at byrummet fungerer eksempelvis indberetning af defekt afmærkning og byrumsudstyr
  • Arbejder udendørs i al slags vejr, og kommer rundt i byen på el-cykel eller på gåben
  • Er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker.

Hvem er du
  • Du fremstår rolig og imødekommende, har et godt overblik og er i stand til at klare pressede situationer
  • Du er i besiddelse af et godt humør og har lyst til at give byens borgere, brugere og byens gæster en god service
  • Du er ansvarsbevidst, fordomsfri og god til at samarbejde i et mangfoldigt arbejdsmiljø
  • Du skriver og taler et forståeligt dansk og har tilstrækkeligt med engelskkundskaber til at klare situationer i dagligdagen
  • Du har it-kompetencer, så du er i stand til at bruge en smartphone, en tablet og en pc på almindeligt brugerniveau
  • Det er en fordel hvis du har erfaring som enten P-vagt, eller at du har vagtkursus, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder et afvekslende arbejde i et positivt og humørfyldt arbejdsklima, hvor frihed under ansvar er et nøglebegreb. Du får en spændende hverdag i en organisation i løbende forandring, og bliver en del af et fællesskab med gode kolleger.

Stillingen er placeret i afdelingen for Trafik og Mobilitet. Trafik og Mobilitet er en afdeling ud af tre under Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed. I afdelingen er der ca. 20 medarbejdere. Der er pt. en koordinator, og to administrative medarbejdere, samt 4 parkeringsvagter tilknyttet parkeringsteamet.

Vi har gennemsnitligt en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Du vil få vagter, der ligger i forskellige tidsrum på dagen, og der vil også være weekend- samt helligdagsvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse forventes snarest muligt og senest den 1. november 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattester og referencer.

Hvis du vil vide mere
På nedenstående link kan du læse mere om Lyngby-Taarbæk Kommune, parkeringsområdet og en række af de tværgående opgaver, som Trafik og Mobilitet bl.a. bidrager til: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje

Spørgsmål
Hvis du ønsker yderlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Trafik og Mobilitet John Halkær Kristiansen på telefon 30507151, eller administrativ medarbejder Charlotte Bjørneborg på telefon 61199449.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 15. sepember 2024
Vi forventer, at afholde samtaler fredag den 20. september 2024 på Lyngby Rådhus

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099626

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet