Personalejurist med fagligt ansvar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er i gang med at opbygge en ny afdeling for Løn og Personalejura, og vi søger nu en dygtig personalejurist, som har lyst til både selv at bidrage med rådgivning og vejledning til vores organisation, og samtidig stå for den daglige faglige ledelse af det personalejuridiske område.

Om os
Personalejura er en del af afdelingen Løn og Personalejura, der består af 20 dygtige og erfarne medarbejdere. Afdelingen er forankret i Center for Politik og Organisation, hvor vi alle arbejder for at skabe en god organisation, der kan levere den bedst mulige service til borgere og erhvervsliv. Som personalejurist hos os skal du i tæt samarbejde med de fire øvrige personalejurister bidrage til at understøtte arbejdsgiverrollen og sikre et højt fagligt niveau, og du vil i det daglige arbejde få en bred kontaktflade til ledere på alle niveauer i organisationen fra afdelings- og institutionsledere til direktion.

Vi kan love dig et spændende og udfordrende job, hvor du vil indgå i et team og i en afdeling med et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde på tværs. Vi har gode arbejdsvilkår/overenskomst – og et bredt og spændende opgavespænd. Du har i høj grad mulighed for at drive og planlægge dine opgaver, og hvis/når opgaverne giver mulighed for det, kan du i samarbejde med din nærmeste chef planlægge 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.

Vores center blev dannet den 1. januar 2024 som en del af en større organisationsændring, og vi har efterfølgende lavet forskellige interne tilpasninger, som bl.a. har betydet at personalejuristerne pr. 1. marts 2024 er flyttet organisatorisk sammen med vores tidligere lønafdeling. Derfor kommer du også ind i afdelingen på et tidspunkt, hvor du i høj grad har mulighed for at hjælpe med at skabe rammerne for arbejdet.

Om jobbet
Du kommer til at have det overordnede faglige ansvarlig for det personalejuridiske område, så vi forventer, at du udover at være fagligt dygtig også har evner og lyst til at bidrage med sparring og prioritering hos dine nærmeste kolleger i teamet. Det vil være dig, man kan gå til, hvis der er en særlig kompleks problemstilling, vi skal finde den bedst mulige løsning på. Det vil også være dig, dine kolleger går til, hvis de har brug for hjælp til prioritering af de mange spændende opgaver, der kommer ind fra organisationen. Du vil også komme til at deltage i fx direktionsmøder og Økonomiudvalgsmøder, når der er særlige problemstillinger, der kalder på personalejuridisk bistand ift. arbejdsgiverrollen.

Personalejuristerne understøtter ledere og chefer i alle personalejuridiske forhold fra ansættelsen til fratrædelse og undervejs i ansættelsen, og bistår lønkonsulenterne med fortolkning og implementering af overenskomster i tæt samarbejde.

Du vil naturligt også få et tæt samspil med din afdelingschef, som har det personalemæssige ansvar for jer alle sammen, og I vil sammen finde den bedste måde at sikre, at I løbende er på bølgelængde om opgaver og ledelse af området.

På HR-området er opgaverne fordelt mellem to afdelinger i Center for Politik og Organisation, således at afdelingen for Strategi, HR Udvikling og Kommunikation varetager opgaverne omkring fx ledelsesudvikling, arbejdsmiljø og de mere strategiske HR-opgaver. Du får derfor også en vigtig rolle ift. at bidrage til at sikre et godt samarbejde mellem de to afdelinger, fx er der i øjeblikket fokus på et tættere samarbejde omkring nedbringelse af sygefravær på tværs af organisationen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • Har en uddannelse som cand.jur. eller en anden relevant baggrund kombineret med solid erfaring med det personalejuridiske område
  • Kan håndtere komplekse personalejuridiske opgaver på et højt fagligt niveau
  • Har gode samarbejdsevner, så du skaber tillid, dialog og følgeskab i dit samarbejde med både ledere i organisationen, dine nærmeste kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og har evnen til at formidle komplekse juridiske problemstillinger på en klar og forståelig måde til forskellige målgrupper
  • Har både forståelse for, lyst til og meget gerne erfaring med at arbejde i en offentlig organisation, allerhelst en kommune
  • Er åben og inddragende i dit samarbejde med de øvrige erfarne og dygtige personalejurister i teamet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes efter den relevante overenskomst. For ansøgeren med de rette kompetencer kan der være tale om en chefkonsulentstilling (uden personaleansvar). Vi ønsker os, at du starter senest den 1. juni 2024.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV via linket på siden senest 7. april 2024. Vi forventer at holde første samtaler den 17. april 2024 og anden samtaler den 22. april 2024. Vi anvender en case i processen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Gitte Møller Petersen, tlf. 51267544 mail gmp@ltk.dk eller centerchef Nina Kragesteen, tlf. 21776331 eller mail ninkr@ltk.dk

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. juni 2024

Arbejdssted
Toftebæksvej 8, 2800 Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Løn og Personalejura, Toftebæksvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009431

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet