...Vær med til at gøre en forskel...
Sorgenfriskolen søger praktisk medhjælper til dreng med synshandicap.
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen – med mulighed for supplerende timer som vikar på skolen og i SFO.
På Sorgenfriskolen har vi stor fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og læring – både fagligt og socialt. Vi ser os selv som en veldrevet skole og SFO.
Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk kommunes største specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med behov for vidtgående specialundervisning, normalt begavede børn med diagnoser indenfor ASF-området – samt klasser for børn med en vidtgående autismeprofil.
Vi er et sted med plads til både traditioner og fornyelse, alvor og humor, og har til huse ved det dejlige grønne område omkring Sorgenfri slotspark og tæt på Sorgenfri station.
Vi søger en praktisk medhjælper til en dreng med synshandicap samt fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Den vi søger, skal kunne guide og støtte eleven i skoletiden. Der vil være opgaver ift. omklædning og bad efter idræt.
Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt.
Løn efter gældende overenskomst.
Se mere om os på vores hjemmeside: www.sorgenfriskolen.ltk.dk
Har du spørgsmål kan du kontakte Viceskoleleder Christian Seiler eller SFO- og klubleder Susanne Vesterli på telefon 4528 4280.
Hvis stillingen er noget for dig, så send os en ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sorgenfriskolen, Kongevejen, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b5f89e03-db94-41a8-9e93-34d3529abf13