Projekt Controller søges til spændende økonomistyringsopgaver hos DTU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På DTU er en af vores vigtigste opgaver at levere forskning, der skaber en bedre verden. Dette understøttes af projekter, der finansieres af bevillinger fra en lang række private og offentlige aktører.

I Område for Projektøkonomi søger vi nu Project Controllere til økonomistyring af disse forskningsprojekter. Økonomiafdelingen er centraliseret på DTU og i Område for Projektøkonomi hjælper vi institutterne med økonomistyring af deres forskningsprojekter.

Vi kan tilbyde et job med mening og hvor en personlig indsats gør en synlig og mærkbar forskel.

Du kan se frem til en hverdag med stor variation i opgaverne, masser af muligheder for at lære nyt og du er omgivet af andre dygtige controllere, som du kan sparre med. På DTU har vi stor fleksibilitet og mulighed for at være med til at tilrettelægge arbejdsdagen, så der skabes balance mellem arbejde og fritid.

Sparringspartner, rådgiver og økonomisk tovholder på forskningsprojekter
Du vil få ansvar for din egen projektportefølje. Jobbet indebærer at sikre god økonomistyring for forskningsprojekterne fra vugge til grav, gennem rådgivning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse til bevillingsgivere. 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde ansøgningsbudgetter og herunder rådgive om bevillingsbetingelser
  • Være rådgiver for projektleder i forbindelse med økonomistyring og herunder håndtere controlling på dine projekter
  • Udarbejde projektregnskaber og fakturere bevillingsgivere
  • Bidrage til løbende optimering af processer, metoder og systemer – gode ideer bliver hørt

Økonomisk flair, service mindset og lyst til at lære nyt
Som del af en servicefunktion skal du trives med at levere god service, herunder være opsøgende, så du får de svar og dokumenter, du skal bruge. Samtidig skal du kunne finde balancen og kunne sige pænt nej, fx hvis et ønske er i strid med bevillingsgiverens vilkår og regler.

Du skal kunne rådgive projektledere med meget forskellige faglige baggrunde.

Du kan sikre et godt flow, hvor kvaliteten er i orden. Du skal kunne arbejde struktureret og selv kunne skabe dig overblik. I forlængelse af det må du heller ikke være bange for at spørge og/eller bede om hjælp. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En uddannelse inden for økonomi og/eller regnskab
  • Lyst til at lære nyt – om du er nyuddannet eller meget erfaren er ikke afgørende, da vi kan tilpasse opgaverne til dig
  • God talforståelse og erfaren i Excel
  • Kunne formidle økonomi til forskellige typer af mennesker – både på dansk og på engelsk

Din nye arbejdsplads…
…ligger på DTUs hovedcampus i Lyngby. Her vil du opleve et helt unikt miljø, hvor studerende og forskere fra hele verden skaber en særlig energi. Du bliver tilknyttet vores centrale økonomifunktion, der bl.a. tæller ca. 100 Project Controllere fordelt på 6 teams, hvorfor der er flere ledige Project Controllere stillinger. Det giver dig seriøse muligheder for kvalificeret sparring, og dertil er hjælpsomhed en del af vores grundlæggende DNA.

Du tilbydes en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og god variation i opgaverne. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, mulighed for fleksibilitet indenfor normal arbejdstid samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Og sidst, men ikke mindst mulighed for hjemmearbejdsdage og et arbejdsomfang, der holdes inden for en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller Akademikere i Staten (AC), indgået med Finansministeriet.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 23. juni 2024.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Finance Manager Peter Dahm-Jappe, +45 9351 1904.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063792

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet