BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Entrepreneurship på universiteter spiller en vigtig rolle for at skabe samfundsmæssig gavn af uddannelse og forskning. På DTU Compute arbejder vi med entrepreneurship på mange måder i samarbejde med bl.a. DTUs øvrige startup økosystem og den indsats vil vi styrke de kommende år. Det gælder fx ved at understøtte forskere i at etablere egne startups samt via kurser og events. Et af de events, vi ligger særlig vægt på er ”Digital Tech Summit” (DTS), der samler forskere virksomheder, startups og studerende til samarbejde inden for digitale teknologier.
Vi søger en dygtig og energisk projektmedarbejder, der skal være med til at planlægge og afholde aktiviteter for startups på DTS samt varetage udvikle og koordination af centrale aktiviteter inden for entrepreneurship på instituttet.
Projektleder på Digital Tech Summit startupområde
Dine primære ansvarsområder vil være udvikling og
afholdelse af entrepreneurship aktiviteter såsom workshops, kurser, konferencer mv.
Ligeledes vil det være din opgave at være projektleder for startup-delen på DTS og du vil skulle samarbejde tæt med projektets partnere og det øvrige startup-økosystem. Det vil bl.a. omfatte der være generelle driftsopgaver ifm. afholdelse af DTS, fx indarbejde konferenceprogram, opbygning af venue mv. Konkret skal du bidrage til:
- At udvikle startup-delen på DTS i samarbejde med projektets parter, så startup-delen på DTS bliver et attraktivt mødested for universiteternes startups, samarbejdspartnere, virksomheder og det øvrige økosystem.
- Tilvejebringelse af funding i samarbejde med projektets parter med henblik på løbende udvikling, herunder nye aktiviteter, af DTS startupområde.
- Den generelle programtilrettelæggelse og -udvikling ifm. DTS, herunder bidrage til udvikling, forretningsudvikling, programplanlægning, fysisk planlægning og koordination ift. startup-delen
- Involvering og koordination af aktører internt på DTU og eksternt, fx investorer, startups, studerende, øvrige universiteter, virksomheder mv.
- Kommunikationsaktiviteter på DTS kommunikationsplatform, herunder branding, hjemmeside, nyhedsbreve, SoMe, konference-app mv.
- At løfte øvrige administrative opgaver ifm. DTS, herunder planlæg og forberedelser af møder, koordinering, kundepleje ifm. partnere, sponsorer, udstillere mv.
Praktisk erfaring med startups og events samt stort overblik
Som projektkoordinator for entrepreneurship aktiviteter bliver du en del af innovationssektionen på DTU Compute, der har som opgave at understøtte samarbejde mellem instituttets forskere og studerende og dansk erhvervsliv. Den indsats varetages i samarbejde med andre enheder på DTU, bl.a. DTU Skylab og Center for Entrepreneurskab, samt eksterne samarbejdspartnere, bl.a. andre universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Du kommer dermed til at samarbejde tæt med forskere, studerende, start-ups, virksomheder og andre offentlige institutioner.
Vi forstiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx en professionsbachelor inden for innovation og entrepreneurship og gerne erfaring fra startupmiljø med særlig vægt på udvikling af innovationsaktiviteter, forretningsudvikling og samarbejde med virksomheder.
Herudover vil der blive lagt vægt på følgende:
- Du er fleksibel, i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt og struktureret og er interesseret i at bidrage til udviklingen af et stort og ambitiøst projekt som DTS.
- Som person finder du det interessant og naturligt at være opsøgende og udadvendt, da du vil få en bred kontaktflade og fungere som omdrejningspunkt for sektionens aktiviteter. Derfor forventer vi også at du er serviceminded og god til at samarbejde.
- Du har stærke netværkskompetencer, er opsøgende, kan se muligheder, etablere samarbejdsrelationer og er god til at motivere og drive en proces samt eksekvere.
- Du er vant til at skabe overblik, håndtere og prioritere mange forskellige opgaver på samme tid, har en stor arbejdskapacitet og kan bevare overblikket i perioder med høj arbejdsbelastning.
- Du har gode evner til at arbejde selvstændigt og resultatorienteret med fokus på at skabe værdi.
- Du er god til at kommunikere, både mundtlig og skriftlig, og har erfaring med at kommunikere på hjemmesider, nyhedsbreve, SoMe mv. på dansk og engelsk.
Din nye arbejdsplads
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en projektansættelse for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2026.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).
Stillingen refererer til instituttets Head of Innovation, Mark Riis, der er ansvarlig for instituttets overordnede innovationsindsats og -strategi.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. november 2023
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Samtaler afholdes løbende.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Innovation, Mark Riis, på telefon nr. 6139 6354.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Compute
DTU Compute is a unique and internationally recognized academic environment spanning the science disciplines mathematics, statistics, computer science, and engineering. We conduct research, teaching and innovation of high international standard—producing new knowledge and technology-based solutions to societal challenges. We have a long-term involvement in applied and interdisciplinary research, big data and data science, artificial intelligence (AI), internet of things (IoT), smart and secure societies, smart manufacturing, and life science.
Technology for people
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934846