Projektkoordinator til udvikling af erhvervskandidatuddannelser på DTU

dato

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af nyt uddannelsesudbud med tæt kontakt til studerende og aftagere? Har du erfaring med universitetsområdet og projekter med at tiltrække og fastholde studerende? Vil du gerne arbejde tæt sammen med både DTU’s uddannelsesdekan, studieledere, institutter og administrative kolleger? Har du stærke kommunikative evner? 

Så har du chancen for nye udfordringer i Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) på DTU.

Om jobbet
DTU har en ambition om at udbyde Europas bedste ingeniøruddannelser. Som projektkoordinator i det nyoprettede Erhvervskandidatsekretariat bliver din opgave at være opsøgende i forhold til studerende og virksomheder samt løbende at analysere og evaluere de tiltag, der igangsættes. Desuden vil du være involveret i at få tilrettelagt og koordineret opgaver internt på DTU og samarbejde med eksterne parter, herunder øvrige universiteter i Danmark. 

Du vil derfor have en central placering, hvor virksomheder, studieledere og administrative kolleger rækker ud til dig og de øvrige to projektkoordinatorer, når det drejer sig om erhvervskandidatuddannelsens drift og udvikling. 

Du vil blandt andet gennemføre informationsmøder med kommende studerende og netværksmøder med studerende, der allerede er optaget samt møder med kommende og eksisterende aftagere af erhvervskandidatstuderende. Du vil også deltage i interne møder med studieledere og undervisere for løbende at orientere om status for arbejdet i sekretariatet.

Arbejdsopgaver
Dine primære opgaver bliver at

  • Udbrede kendskabet til erhvervskandidatuddannelsen
  • Deltage i møder, karrieremesser og lignende med aftagere og studerende med henblik på at tiltrække flere studerende og virksomheder til erhvervskandidatordningen
  • Arrangere informationsmøder med potentielle studerende
  • Planlægge og afholde netværksmøder med såvel studerende som aftagerrepræsentanter
  • Planlægge, gennemføre og følge op på analyser og evalueringer af erhvervskandidatordningen
  • Bidrage til ansøgninger om nye erhvervskandidatuddannelser, der kan opstå som følge af aftagerbehov
  • Kortlægge og understøtte opgaver som den nye uddannelsesform genererer

Dine kompetencer  
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse inden for f.eks. kommunikation og gerne erfaring med projektkoordinering fra lignende opgaver i den videregående uddannelsessektor og vi ser gerne, at du:  

  • har stærke kommunikationsegenskaber både på dansk og engelsk 
  • er udadvendt og god til at formidle – også over for et stort publikum
  • opsøger det gode samarbejde og den tværgående koordination
  • er god til at planlægge og strukturere din opgaveløsning, tage ansvar og skabe fremdrift samtidig med at du kan håndtere uforudsete udfordringer
  • har en god organisationsforståelse
  • kan databehandle interviews med de eksisterende erhvervskandidatstuderende
  • trives i en hverdag, hvor nogle dage er præget af opgaver, der sidder på rygraden, og andre dage kan være uforudsigelige

Hvem er vi? 
Du ansættes i teamet Erhvervskandidatsekretariatet, som er en del af kontoret for Studie- og kvalitetsudvikling. Teamet er nyetableret og skal løse opgaven med at konvertere 15% af kandidatoptaget fra fuldtids- til erhvervskandidatuddannelsen i 2032. Kontoret består i øvrigt af et team, der arbejder med uddannelseskvalitet og -evaluering, og et team, der arbejder med understøttelse og udvikling af DTU’s ingeniøruddannelser generelt.

Alle i afdelingen arbejder med at administrere og udvikle uddannelse på DTU – sammen indtager vi en central rolle i udvikling af ingeniøruddannelser på højeste internationale niveau og sikrer et trygt og inspirerende studiemiljø for alle.

Du kan se frem til en dynamisk arbejdsplads, hvor du får fleksibilitet i dit arbejde og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Vi vægter samarbejde højt og tror på, at det styrker kvaliteten i opgaveløsningen. Samtidig værdsætter vi en arbejdsplads, hvor det er sjovt at være, og hvor vi sammen skaber en inspirerende hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten (AC). Du ansættes som fuldmægtig. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. marts 2026. 

DTU har en familievenlig politik med flekstid – arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge inkl. frokost. 

Arbejdssted er Afdelingen for Uddannelse og Studerende, DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. januar 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Trylle Arnfred på 5115 7420 / tcba@dtu.dk .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der bliver foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/451cd6bc-60a1-4256-90b7-9cc80edbf98e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet