Projektleder - IT Service (AIT)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med udrulning komplekse IT-systemer? Kan du planlægge og styre leverancer knyttet til teknisk implementering? Og er du en holdspiller, der forstår værdien af et godt samarbejde? Så tilbyder vi en enestående mulighed for at søsætte nyt centralt studieadministrativt system på DTU, som vil revolutionere DTU’s evne til at servicere studerende!

Nyt SIS Programmet 
Nyt SIS er et programfællesskab mellem syv universiteter, KU, CBS, DTU, ITU, SDU, AAU og RUC, der har til formål at anskaffe et nyt fælles studieadministrativt system. De danske universiteter er i gang med at transformere studieadministration ved at sætte studerendes behov i centrum og sikre øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger, fælles overordnede processer på tværs af universiteter og automatisering af arbejdsgange. 

Universiteterne arbejder på at etablere en fælles informationsmodel og fælles processer for at modernisere services for studerende og automatisere arbejdsgang i administration. 

Succesfuld udrulning af det nye studieadministrative system på DTU og effektiv samarbejder med programfælleskab er afgørende for at projektet skal lykkes. 

Om stillingen
Som udrulningsekspert og projektleder favner du både den organisatoriske og tekniske udrulning, du faciliterer og styrker samarbejdet mellem tekniske og organisatoriske projekter, og du koordinerer med de andre universiteters pilotprojekter samt med leverandøren.

Som udrulningsekspert kommer du til at indgå i den daglige ledelse af systemudrulningen på DTU i samarbejde med programleder, organisatorisk projektleder, samt projektledere for integrationer og datamigrering.

Vi søger en profil med ansvar for at:  

  • Planlægge, gennemføre og styre den tekniske implementering og udrulning af Nyt SIS DTU 
  • Identificere, analysere og mitigere risici for implementering af Nyt SIS DTU, herunder snitflader mellem teknisk og organisatorisk implementering og det nationale program 
  • Sikre involvering af alle relevante interessenter i både forberedelse og gennemførelse af implementering af Nyt SIS på DTU

Om dig
Vi leder efter en nysgerrig og relationel stærk profil med en åben og empatisk tilgang til samarbejde. Du har min. 3 års erfaring med udrulning af større IT-løsninger som ERP- eller ESDH-systemer i f.eks. kommuner eller universitetsverdenen. Du har en relevant uddannelse inden for it og projektledelse eller du har tilegnet dig tilsvarende kompetencer gennem dit arbejdsliv. Derudover lægger vi vægt på følgende: 

  • Du har erfaring med forandringsledelse
  • Du mestrer evnen til at navigere i store komplekse IT-udrulninger – jo mere komplekst jo bedre!
  • Du trives med at udarbejde og gennemføre planer

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa/Stat), overenskomst for akademikere i staten (AC) eller anden relevant overenskomst afhængig af uddannelsesmæssig baggrund. 

Der er tale om en projektansættelse, ansættelsen udløber derfor ved projekts afslutning.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. oktober 2023.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder for Nyt SIS Thomas Graeser tlf.  42471820.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet